Kunstnerduoen Considered to be Allies har på Statens Værksteder arbejdet på en videoinstallation, der forbinder beskueren til en intim terapi-samtale. Det materielle liv og hverdagen væves sammen med spirituelle og videnskabelige spørgsmål om universets stoflighed og den menneskelige skæbne.
Juni 2022
I et finurligt science fiction univers danner et roterende virtuelt rum ramme om en meget taktil terapi-session imellem fortid, nutid og fremtid. Med et legende sprog har vi forsøgt at skabe en surreal parterapi session, placeret i en alternativ virkelighed hvor science fiction sammenflettes med mytologi, spiritualitet og materiale fra vores egne personlige parterapi sessions.
Vi vandt i efteråret KE21 prisen på Kunstnernes efterårsudstilling 2021, og i forlængelse af dette har vi produceret et nyt værk til en soloudstilling på Rudolph Tegners Museum og Statuepark fra 19/6 – 14/8, 2022.
På grænsen af det hyper-personlige og det hyperbolske
Karakterende i vores film er løst baseret på de arketypiske skæbnegudinder. En, to og ofte tre mytologiske guddomme, der eksisterer i varierende form på tværs af mytologier, eventyr og folkesagn. De tre numinøse væsner spinder ved fælles kraft skæbnens tråd. Én deler, én spinner og én klipper den tråd, der repræsenterer menneskets skæbne. Hver især bliver de tre væsner et billede på fortid, nutid og fremtid.
I vores univers, er karaktererne imidlertid kommet i problemer. Deres mangeårige samarbejde er gået i hårdknude under vægten af den uendelige arbejdsbyrde. Fremfor at have et altvidende overblik er de begyndt at stille spørgsmål til deres indbyrdes relation og deres eget forhold til skæbne og tid – ligesom det moderne menneske gør fra tid til anden.
Ved at skabe en alternativ version af de spindende gudinder, der placerer dem i et parallelt univers, foreslår vi forbindelser på tværs af geografiske grænser. Måske på tværs af tid, rum og virkelighed og på tværs af vores egne kroppe. At spinde livets tråd udvikler sig til en mediterende spinde-cirkel, hvor den personlige, kropslige forbindelse imellem vores karakterer bliver ‘maskinen’, der spinder tråden.
Fremfor at opfatte skæbnen som noget stort og uhåndgribeligt, forbinder vi begrebet med den kropslige oplevelse af arbejde, fødsel og genetisk arv, og spinderiet bliver således en fysisk forbindelse, der kan muliggøre ændringer og transformationer. Ultimativt handler værket om relationer og om vigtigheden af de netværk, vi skaber, og de forbindelser, vi danner. Samtidig anerkender vi de eksistentielle udfordringer der er i at skabe og vedholde transformative forbindelser – ja, og de problemer, der er i et tæt samarbejde.
Dialogen imellem de tre karakterer er baseret på vores egen relation og udviklet efter besøg hos en parterapeut. Derefter er den omskrevet i en pseudo-fiktionel fortælleform. I værket tvinder vi dermed tråde af det hyper-personlige og det hyperbolske og skaber et forstyrrende visuelt sammenstød mellem de analoge DIY effekter (lavet af fx latex) og den virtuelle computergenerede 3d virkelighed, som kroppene er placeret i.
De to æstetikker (det hyper-personlige og det hyperbolske) spejler hinanden og bliver gensidigt repræsentative, idet de begge morpher, transformerer og roterer med karakterende i et uendeligt loop.
I værket trækker vi tråde fra den oprindelige spinde-teknologi til videnskabelig trådteori og computerprogrammering. De visuelle kontraster henleder opmærksomheden på den korte levetid, som både kroppen og programmerbar teknologi deler og peger os i retning af deres fælles strukturer og gensidige afhængighed.
Arbejdet på Statens Værksteder
På Statens værksteder har vi arbejdet på at redigere selve filmen og på at skabe rammerne for installationen. I træværkstedet har vi bygget en stor beholder, der skal kunne holde en 65 tommers skærm, som værket skal vises på. I huggegården har vi arbejdet med latex og eksperimenteret med en serie af interaktive skulpturelle elementer, der skal inddrage beskueren fysisk i værket. I IT værkstedet har vi redigeret vores film og gjort den klar til udstillingen på Tegners Museum.
