Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I væveværkstedet undersøger Andreas Rasmussen sammenhænge mellem det formelt æstetiske, materiale og væveteknik.

Okt. 2014

Projektet har fokus på overfladen og detaljen i de komplekse strukturer, der opstår gennem vævningen. På den lille gobelinvæv har Andreas arbejdet med glasfibertråd, uld, hør og silke i et motiv, der tager udgangspunkt i en større skitsesamling. Andreas’ indgangsvinkel til projektet er kombinationen af kompleksitet, strukturelle oplagringer og fysisk tilkendegivelse til håndværket.

Andreas har tidligere arbejdet med digitalvæv og industrivævning og har nu kastet sig over den traditionsrige billedvævning. Dermed skabes et møde mellem den gamle væveteknik og det nye, industrielle materiale (glasfibertråd). Andreas ser tæppet som et delelement i en større sammenhæng, hvor tematikker som arkitektur, symbolik og abstraktion indgår.

Modsat digitalvævningen, er det selve det kvalitative håndværk og den tidskrævende proces, som Andreas her gør brug af. Investeringen af tid er en vigtig del af værket, der giver et resultat, som afviger fra industrivævning. I værkets progression og vævningens gentagelse opstår en unik æstetik, der er forbundet med netop det tidslige.