Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Under mit ophold på Statens Værksteder skabte jeg to nye værker med titlen Life-like. De blev udstillet på Rønnebæksholm i foråret 2022 under udstillingen No Stranger and Lover to Me.

Marts 2022

Værkerne består af fotografier, printet direkte på glas, monteret i åbne egetræsrammer, hvor rammen ikke omslutter glassets kant. Ved at printe direkte på glas uden bagbeklædning eller papir, søger værkerne at tydeliggøre fotografiet som et objekt, og dermed undersøge fotografiets rolle som en repræsentation af, og i, virkeligheden.

Værkerne er baseret på fotografier fra filmnegativ, og som i alt mit fotografiske arbejde er billederne ikke blevet efterbehandlet eller manipuleret med software.

Til rammerne benyttede jeg egetræ, som blev købt i planker hvorpå det blev skåret op, afrettet og skåret til på træværkstedet.

Hyper-Æ, står for hyper-æstetik, hvilket disse billeder er blevet omtalt som i dagspressen. Jeg tager det til mig som et interessant begreb, der fremkalder spørgsmål om den æstetik, vi omgiver os med.