Helen de Main er i Danmark på et DIVA residency og skal lave arbejde til en udstilling på Overgaden Institut for Samtidskunst. Udstillingen er opstået på baggrund af rejser i Palæstina og Israel og undersøger begreber som rum, objekter og bevægelse i et forsøg på at forstå de nuværende omstændigheder i de besatte palæstinensiske områder.
Projektet er et samarbejde med den danske kunstner Maj Hasager. De to har arbejdet sammen som kuratorer på tidligere projekter, men det er deres første samarbejde som kunstnere. De har inviteret James McLardy til at lave funktionelle skulpturer, som rammen om et arkiv af information om emnet. Disse skulpturer er også skabt på SVK.
EN PERSONLIG ERFARING
Helen de Main har siden 2007 tilbragt længere perioder i Palæstina. Som også Maj Hasager er hun bevidst om sin rolle som udenforstående i det konfliktfyldte område, men netop ved at tilbringe længere tid i området har hun opnået en øget forståelse af de kulturelle og politiske forhold.
”Vi undersøger begge den virkelighed, der ligger i det at arbejde som kunstner uden for det kulturelle miljø, man er født og opvokset i. Det er noget, der skaber store muligheder for at berige den kunstneriske praksis, men det rummer også en række potentielle forhindringer, når man skal prøve at forstå det nye kulturrum, man agerer i.”
BEARBEJDEDE INDTRYK
Helen de Main arbejder fortrinsvis konceptuelt og med film, foto og tekst. Hun inddrager ofte andre i processen gennem interviews eller indsamling af materiale. Til udstillingen på Overgaden – Institut for Samtidskunst har hun blandt andet lavet værket ’One Month in Ramallah – Al Quds/Guardian’. Det er billeder fra palæstinensiske og britiske aviser, som er valgt ud og reproduceret manuelt. Derudover har hun lavet værket ’Silwan Hoard – Abasi Family’, som leger med tanken om kunstneren som arkæolog og opdagelsesrejsende. Hun har indsamlet fragmenter fra familien Abasis hjem, som myndighederne havde revet ned:
”Bygningen var kun tre år gammel og bestod af billige byggematerialer, så den havde ingen kulturel værdi i sig selv. Det virkede ret betydningsfuldt i denne kontekst af britisk historie, at jeg fyldte en rygsæk med nogle af resterne af denne families hjem og sendte dem hjem til mit atelier i Skotland flere tusinde kilometer væk. Den efterfølgende forvandling af disse genstande til bronze gav dem status og værdi, som de hidtil ikke havde haft, men det, der betød mest for mig, var tilbageleveringen af dem i Jerusalem, hvor de – som et symbol på styrke og modstand – blev præsenteret for den familie og det lokalsamfund, de stammede fra.”
På Statens Værksteder for Kunst har Helen de Main blandt andet skabt podier til disse bronzeskulpturer. Citater er fra et interview med Karen Mette Fog Pedersen fra Overgaden – Institut for Samtidskunst.
