‘Artefacts’ (arbejdstitel) består i produktionen af en række mindre skulpturer. Skulpturene er 3D scanninger og udskrifter af forskellige genstande – vaser, beholdere osv. Det er ideen at komprimere og manipulere de digitale data efter, at objekterne er blevet scannet, således at de endelige 3D udskrifter vil blive stærkt forvrængede. De forvrængninger og mønstre, som opstår som konsekvens af digital komprimering, kaldes på engelsk compression artefacts. I projektet bliver disse digitale artefakter egentlige genstande og tegn, som kan fortolkes på samme måde som f.eks. arkæologiske kulturgenstande.
Andre projekter
Video- og performancekunstner Jeannette Ehlers arbejder på den retrospektive soloudstilling ”Say it Loud”, som skal vises på Nikolaj Kunsthal i foråret 2014. Udstillingen præsenterer en række ældre videoværker samt et nyt videoværk, der har premiere på åbningsdagen, hvor det bliver suppleret af en live performance.… Læs mere
Billedkunstner, Kirsten Otzen Keck, har arbejdet i to måneder på Statens Værksteder for Kunst, dels med igangværende collageværker og dels med nye skulpturer i atelier plan 2 og i træ- og metalværkstedet. Formålet med opholdet har været at skabe nye og færdiggøre værker til soloudstillingen,… Læs mere
Dorte Østergaard Jakobsen har i metalværkstedet foretaget en række forsøg med at fræse mønstre i akrylplader. På baggrund af disse forsøg har Dorte udviklet en lysende skærmvæg bestående af 6 moduler; hvert modul er 60 x 210 x 2cm med LED-lys i siderne. Værkerne skal… Læs mere