Uddannet bachelor fra Gerrit Rietveld Akademiet i Amsterdam i 2009. Master of Fine Arts fra Sandberg Institute i 2011 i Amsterdam. Herudover bachelor fra Danmarks Designskole fra 2006 med studier i hhv. Tekstildesign og Digital Design.
Barbara Skovmand arbejder som billedkunstner og musiker. Med en eksperimenterende tilgang til materialer spænder hendes arbejde fra video og immersive installationer til udvikling af musikinstrumenter / klangskulpturer, som hun performer med i udvidede koncertformater.
Skovmand har udstillet, performet, spillet koncerter på bl.a. Statens Museum for Kunst, Marmorkirken, Grundtvigs Kirke, KunstCentret Silkeborg Bad, Brønshøj Vandtårn, på Reykjavik Arts Festival og Street Art Museum i Skt. Petersburg. Seneste performance var i Kunstpakhuset med klangskulpturen Concordia – en akustisk synthesizer, som hun har bygget af glas og metaller.
Profilfoto: Mathias Kristensen