Skip to content Skip to footer

Statens Værksteder for Kunst søger en administrativ medarbejder, som i samarbejde med institutionens leder skal sørge for den daglige drift og sikre udvikling og optimering af alle rutiner omkring administration og ledelse.

August 2025

Statens Værksteder for Kunst er Danmarks største værkstedsinstitution for professionelt udøvende kunstnere og designere, som kan søge arbejdsophold mhp. udvikling eller produktion af værker til udstillinger o. lign. Mere end 200 krævende projekter bliver hvert år produceret med hjælp fra vores lille team af dedikerede kolleger.

Den administrative medarbejder har følgende særlige opgaver og ansvarsområder:

  • Administration af institutionens kreditor og debitor afregning
  • Administration af Dankort og Mastercard regnskab
  • Viderefakturering til institutionens brugere
  • Lønadministration i samarbejde med SAM
  • Administration af brugere ved institutionen
  • DPO funktion – kontrol af SVFKs GDPR håndtering

Vi søger en stærk administrativ medarbejder med gode kompetencer ift. regnskab og bogholderi og ønsker desuden en person, der:

  • har erfaring fra andet administrativt job gerne fra en sammenlignelig institution
  • kan arbejde selvstændigt og har gode samarbejdskompetencer
  • er god til overblik over alle områder der er relevante for at sikre optimal drift.
  • er rutineret bruger af statslige regnskabs-, økonomi- og lønsystemer, herunder RejsUd, Statens Digitale Indkøb, SKS og Navision.

Stillingen er i udgangspunktet på 21 timer/ugen med start 15. september 2025 eller snarest herefter. Lønnen, der følger statens takster på området, baseres på dine faglige kvalifikationer og din anciennitet. Ansøgning med CV og eventuelle bilag sendes i en samlet pdf. til frederik@svfk.dk senest d. 20. august 2025.

Kvalificerede ansøgere uanset køn, alder og etnicitet opfordres til at søge. Vi afholder samtaler i uge 48. Har du spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til direktør Frederik Hardvendel på tlf. 91 34 69 30 eller frederik@svfk.dk