De udvalgte projekter
Danish Art Workshops – Selected Projects er en udstillingsplatform under 3daysofdesign i Danmarks største værkstedshus. Vi kan nu løfte sløret for de 16 udvalgte udstillere, som alle har produceret de udvalgte værker på Statens Værksteder for Kunst.
Feb 2024
3daysofdesign løber af stablen d. 12. – 14. juni 2024 – tre dage, hvor du på Statens Værksteder kan opleve store dele af stueetagen – atelier Store Formater, en del af metalværkstedet og FOYER – som et showroom for projekter, der spænder vidt i både udtryk, materialer og håndværk. Alle er af højeste kunstneriske kvalitet og udvalgt ud fra graden af originalitet, materialitet og bæredygtighed.
De udvalgte projekter er…
- Infinity Cubes af Alberte Svendsen, møbeldesigner
- Thread meets Thread – It’s all Included af Anne Bjørn, tekstilkunstner
- Rooting for Everyone af Anne Brandhøj and Signe Fensholt, møbeldesigner og keramiker
- Island – Could this happen in Nature? af Anne Romme og Jacob Bang, arkitekter
- Modular Sculptural Furniture af Bjarke Ballisager Nielsen, arkitekt
- Ocean Machine af George Koutsouris, kunstner og ingeniør
- Water Lily series af Jonas Lyndby Jensen, møbeldesigner
- Blue Collection af Lærke Ryom, møbeldesigner
- Drop Lighting af Michael Antrobus, møbeldesigner
- Palladio af Signe Emdal, tekstilkunstner
- Screen Printing on Cotton af Tronhjem Rømer, tekstildesignere
- Closer to Nature – Folding Screen af Amanda Betz, papirkunstner
- Light Blue – Deep Red af Alvilde Holm, møbeldesigner
- Sakyu Bench af Rasmus Fenhann, møbeldesigner
- Devices af Emil Salto, billedkunstner
- Ocean Sculptures af Jens Ole Arnason, beklædningsdesigner