På et bord i metalværkstedet blandt håndtegnede og digitale skitser og andre billeder ligger et gammelt fotografi af en kæmpe kaktus. Dens utallige arme strækker sig op mod himlen, og ved dens fod står en mand, forsvindende lille i forhold til den enorme, hårdføre plante. Kevin Hviid skaber en kæmpe bænk i jern til Mindcraft18. Bænkens størrelse og konstruktion har en effekt, der minder om kaktussens; mennesket bliver forsvindende lille, bliver en lille del af noget større. Læs mere
1. juni 2018
Kevin Hviids højryggede bænk er blot ét af de mange kunstneriske projekter, der er blevet løst på SVK henover foråret. Vi viser her et udpluk af de mange forskellige metoder, teknikker, maskiner og værktøjer, der kommer i spil, når nutidens designere, konservatorer, billedkunstnere og kunsthåndværkere skaber deres værker.