Peter Carlsen foran sit nyeste værk med arbejdstitlen “Danmark”. Foto: Flemming Gernyx.
Læs om Peter Carlsen på SVK her
Der er hug til middelmådigheden og den danske selvfølelse, når billedkunstner Peter Carlsen går til lærredet. I 4 måneder har han i atelieret Store Formater arbejdet på at udføre et af de hidtil største værker i sin kunstneriske karriere, – et maleri, der til efteråret vil kunne ses på en udstilling på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i selskab med en række af kunstnerens tidligere værker.
Af Ida Sofie Minke Anderson
Februar 2009
I Peter Carlsens værker finder man en uhøjtidelig, humoristisk tilgang til vores samtid. Kunstneren tager favntag med det middelmådige og oppustede, og hans billeder bombarderer sin beskuer med krasse samfundskommentarer. I sin kunstneriske praksis opstiller han symboler på danskhed, dobbeltmoral, moderne samfundsetik og forbrugerisme i en gennemkommercialiseret, global verden.
Dobbelttydigheden i hans billeder bliver ikke mindre at, at Villy-figuren, som er den gennemgående figur i mange af hans værker, udseendemæssigt er et spejlbillede af ham selv. Kunstneren arbejder altså med selvportrættet, og man tvinges derigennem til både at tage stilling til kunstnerrollen såvel som til de mange spørgsmål, der rejses i en samfundsmæssig kontekst.
Højstemt dramatik
I det nyeste værk, som bærer arbejdstitlen ”Danmark”, er det også Villy, der som en allegorisk figur fører folket af sted med Dannebrog højt hævet over hovedet, blafrende på en baggrund af næsten overnaturlig blå himmel. Skulle man mene at have set opstillingen i billedet før, så går man ikke helt fejl. Kunstnerens forlæg er Delacroix’ maleri ”Friheden fører folket” (1830), som hænger på Louvre i Paris. Billedet forestiller en af de mange opstande i Paris, som tiden efter den franske revolution i 1789 var præget af. Et højstemt, dramatisk maleri, som tegner en for længst svunden tid.
”Det billede har optaget mig altid. Det er selve den – efter vor tids måde at se sådan noget på – overspændte heroiske fremskridtstro og frihedstrang, det står for. Det er sådan en helstøbt billedmæssig fremstilling af en vision, og vi har slet ikke så store visioner i dag,” siger Peter Carlsen.
Danmark som scene
Netop denne dramatik har kunstneren ladet sig inspirere af til sit nye værk. Her er den franske slagmark skiftet ud med et dansk sceneri med Kongens Nytorv i den ene side og landbrugslandet på den anden. Og de kæmpende og faldne revolutionære er blevet til forskellige symboler på danskheden; landmanden, præsten, rooliganen (eller er han i virkeligheden hooligan?), statsministeren, grisen, Ekstrabladslæseren og den veltrænede, sunde kvinde med vandflasken løftet op som i triumf.
Klaphattemanden, som man kender så godt fra Roald Als tegninger i Politiken, har sågar også fundet vej ind i billedet. Det hele er rammet ind af tomme pizzabakker, Coca Cola-dåser, kakaomælk, dåseøl, Kims chips og makrel i tomat, der ligger som et ikonisk leje for en sovende hjemløs i det ene hjørne, mens truende uvejrsskyer spreder sig ud over hele scenariet og skaber en stemning præget af latent trussel.
Vi vil gerne være verdens bedste
”Det er en form for heroisk fremstilling af et samfund, som måske ikke har så heroiske idealer mere – eller måske aldrig har haft det. I hvert fald ikke i den grad som det franske, som jeg har taget udgangspunkt i med Delacroix’ billede – det er jo fransk grandeur. I Danmark opfatter vi os selv som verdens bedste, og vi vil gerne være verdens bedste. Men den der grandeur, er det egentlig noget, vi finder i det danske samfund?,” spørger Peter Carlsen og supplerer:
”Vores idealer er nogle helt andre i dag. Man kan måske sammenfatte det meget godt med Thomas Nielsens legendariske udtalelse fra fagbevægelsen: ”Vi har sejret ad helvede til” – man har jo fået det materielle, væksten og forbruget gjort til næsten alles idealer. Det er det mest samlende ideal, jeg kan finde i Danmark. Og det er så også det, jeg har som grundidé i billedet.”
Symbolet på åndelig fascisme
Værket leverer dog ikke kun hug til vores middelmådige levevis og vores forbrugerisme. Også store politiske diskussioner som Irak-krigen har fundet vej til lærredet. Statsministeren er afbilledet med rød maling sivende ned over jakkesættet, og ude i højre side af lærredet er et lille begravelsesoptog på vej hen over Kongens Nytorv med en kiste dækket af Dannebrog, som når Danmarks døde soldater bliver bragt hjem fra Afghanistan. Præsten, der når billedet er færdigt kommer til at stå med et hævet kors, spiller også sin helt egen rolle:
”Jeg oplever den institutionaliserede religion som en form for åndelig fascisme, hvor man prøver at fortælle, at ens eget verdensbillede er bedre end andres. Det er jo også hele den vestlige kulturs måde at behandle andre mennesker på, – det er at tage ud og prøve at ødelægge deres religion og deres samfund og indføre sine egne normer. Der står han som et symbol på den indstilling,” fortæller Peter Carlsen.
Når idéen skærpes
Ved siden af det store lærred hænger Peter Carlsens skitse udført i 1:1. Tilbage i efteråret 2007 tilbragte han et par måneder på Statens Værksteder, hvor denne blev til, og det er tydeligt, at der er sket meget siden da. Både personer såvel som objekter er blevet skiftet ud undervejs. En død soldat er blevet til den sovende hjemløse mand, og en kvinde, der lå og så betaget op på føreren af Dannebrog i midten, har transformeret sig til den overvægtige Ekstrabladslæsende dansker med smøg i hånden og bagdelen solidt plantet i en af den slags hvide plastik-havestole, som kan erhverves i ethvert dansk byggemarked.
”Der sker en skærpelse af ideen undervejs i processen. Skitsen overdækker jeg med indfald og ideer, og efterfølgende rydder jeg ud i det og ser, hvad jeg kan bruge til at understøtte den grundlæggende idé, billedet bygger på. Jeg skal helst have en eller anden form for både visuel og idémæssig begrundelse for, at de forskellige objekter og personer er der,” forklarer kunstneren.
Et flertydigt rollespil
Forlægget er Delacroix, men samtidig har Peter Carlsen skabt sin egen komposition. Med egne ord kæmpede han længe med at få proportionerne på de enkelte figurer i billedet til at harmonere, og det var først, da han tilbragte en formiddag foran ”Friheden fører folket” på Louvre, at det endelig faldt på plads. Som billedet fremstår nu, skifter det imellem panoramisk og centralperspektiv med den effekt, at beskuerens blik fokuserer på det enkelte objekt såvel som på objektets samspil med billedets helhed. Ved at sætte fokus på både enkeltdele og helhed iscenesætter kunstneren sit motiv i en art flertydigt rollespil.
Dette rollespil bliver holdt effektivt sammen af det blafrende Dannebrogs rød-hvide farver, som er repræsenteret mange steder i værket. I indkøbsposen, på plastikstorken, der som ren kitschet natur ligger forstenet hen i nederste del af billedet, i afspærringen ved den byggeplads, vi alle møder på vores vej rundt i byen, og paradoksalt nok også i Coca Cola-dåsen – det ultimative symbol på globaliseringen. I Peter Carlsens værk er flaget allestedsnærværende. Det vajer over sine borgere, men føres også ud i verden, bemægtigende sig alt på sin vej i troen på, at det, det står for, er det gode og det rigtige. Til efteråret indtager det også det nationalhistoriske museum og dermed samtidig en plads i den tradition for dansk historiemaleri, som Peter Carlsen på sin egen ironiske måde maler sig ind i.
—-
Om kunstneren
Peter Carlsen er født i 1955. Han er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi 1983 under Sven Dalsgaard, Albert Mertz og Hein Heinsen. Inden Peter Carlsen kom ind på akademiet, blev han skolet inden for den klassiske tegnekunst på Glyptoteket i årene 1975-77. i 1999 modtog han Statens Kunstfonds treårige stipendium.
Læs mere: