Veronica Hodges’ silkepapirkjoler skabt på Statens Værksteder i januar og februar 2009.
Læs om Veronica Hodges på SVK her
Da vinterlyset stadig faldt ind af vinduerne på Gammel Dok, hang der for enden af tekstilværkstedet syv transparente kjoler udført i silkepapir, tapetklister, salt og vand. Nu er de rykket ind bag Nationalbankens tykke mure, hvor de hænger frem til d. 1. april.
Af Ida Sofie Minke Anderson
Mar. 2009
De skrøbelige kjoler er udført af Veronica Hodges, som er uddannet fra Danmarks Designskole i 2002. I kjolerne arbejder hun med et særligt porøst, subtilt udtryk, og der er en renhed og samtidig en form for eksistentiel tyngde over dem. Som en slags syntese over kvindekroppens yndefuldhed henleder de tankerne på renselse, skrøbelighed – og forfald.
Om sine papirkjoler fortæller hun: ”Projektet udspringer af ideen om at bruge virkelig meget tid på at bygge noget op, som har sådan en porøs, skrøbelig overflade. Jeg prøver at arbejde med det, der forsvinder. Man kan kalde det forgængelighed – herunder også forgængeligheden i materialet. ”
Opsluges af havet
Hele projektet handler om liv, død og genfødsel, og kjolerne udgør i sig selv en total iscenesættelse af det forgængelige. Som en understregning af dette er det Veronica Hodges’ intention at lade dem indgå i en senere performance.
”Når de har været udstillet, er det meningen, at de skal forsvinde igen, og det skal ske i en form for event, som bliver filmet. De syv kjoler skal bæres af syv kvinder, som går i vandet, hvorpå bliver kjolerne slugt op af havet,” fortæller hun.
Eksperimenterede med farver
Seks af kjolerne er hvide, men før valget faldt på den hvide farve, havde Veronica Hodges eksperimenteret en del med forskellige farveudtryk. Hun nåede dog frem til, at den hvide gav den bedste ‘invitation’ ind i det univers, hun ønskede at skabe med kjolerne.
“Den hvide gav mening, for der kunne man fornemme overfladen bedst. Samtidig er det også et billede af bruset på havet, og kræfterne i det, syntes jeg, fungerede godt,” forklarer hun og tilføjer: “At der så har sneget sig en enkelt grøn kjole ind, er en anden historie…”
Silkepapir og tapetklister
Rent teknisk er kjolerne lavet af silkepapir, som Veronica Hodges først bearbejder med en saltvandsblanding og tapetklister, hvorefter det tørrer. Når det er helt tørt, modellerer hun papiret op på den enkelte gine ved hjælp af mere klister og salt.
“Det vil sige, at hver kjole bliver skulptureret direkte på ginen, så den får ginens form. Jeg kan også polstre ginen, så jeg kan få en form, som jeg selv synes er interessant. Når blandingen er helt tør, bliver selve overfladen lidt krystalliserende, hvilket betyder, at den der lidt hårde flade glimter i lyset,” forklarer hun.
Fascinationen af det transparente
Som designer har Veronica Hodges arbejdet en del år med kostumer og filmscenografi. Her har hun bl.a. eksperimenteret med de udtryk, man kan opnå med tekstiler ved at presse dem i form på forskellige måder, men arbejdet med silkepapiret var fra starten et eksperiment.
“Jeg finder det transparente interessant i forhold til kroppen – Altså at kroppen træder ud igennem kostumet, eller at kostumet tilfører noget til kroppen. Derfor kom silkepapiret, som jo også er enormt transparent, ind over som sådan en aha-oplevelse, hvor jeg tænkte, at det ville jeg gerne udforske,” siger hun.
Der skal være et omdrejningspunkt
Veronica Hodges bevæger sig med egne ord i et krydsfelt mellem design, kunsthåndværk og kunst – en konsekvens af de veje, hendes professionelle karriere har ført hende og af de bevidste valg, der i de senere år har bragt hende nærmere det kunstneriske udtryk.
“Når jeg kigger på ting, så sker det hele tiden i det krydsfelt. Jeg sætter pris på at have fat i materialet – og så er det klart, at der kommer noget æstetik ind over, for som designer er man nødt til at kigge på form og udtryk. Men jeg tror måske, at det, jeg tilfører nu, er historien, hvor man jo som designer er mere optaget af selve formen. Jeg synes, det er spændende, at der kommer et omdrejningspunkt i selve projektet, og det er det, jeg har arbejdet med i kjolerne,” fortæller hun.
Læs mere her:
