Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Jonas Hvid Søndergaard arbejder i dette forår i Formeriet med værker til en udstilling på Nationalmuseet.

Læs mere om Jonas Hvid Søndergaard på SVK her

Billedkunstner Jonas Hvid Søndergaard leger med vores traditionelle forestillinger om fortidens betydning for samtiden og udfordrer på samme tid sin egen kunstneriske praksis under arbejdsopholdet på Statens Værksteder. Her forbereder kunstneren sine bidrag til gruppeudstillingen ’Skabt af Tiden – oldtiden udfordrer nutiden’ på Nationalmuseet.

April 16. 2012
Af Lea Kyndrup

Museet har inviteret en række forfattere og billedkunstnere til at gå i dialog med museets oldtidssamling med nye værker skabt til anledningen. Jonas Hvid Søndergaard udstiller i et rum med bl.a. keramikfund fra den såkaldte Ertebøllekultur – en af de første kulturer i Danmark (ca. 4000 år før Kristi fødsel), som har skabt og brugt keramik.

Koblingen af moderne samtidskunst og oldtidskulturer sætter uundgåeligt modsætningen mellem gammeldags kultur og moderne, mellem det primitive og det civiliserede, mellem uvidenhed og indsigt i spil. Og Jonas Hvid Søndergaard ønsker med sine værker at diskutere den evolutionære historieforståelse. For måske er kontrasten kunstig, måske er der snarere tale om nogle andre, mere dynamiske relationer mellem fortidens kultur og nutidens – og i det perspektiv er det muligvis mere rammende at tale om en gensidig udveksling af forskellige indsigter mellem fortid og nutid.

Tidsmaskinen
”Min idé er, at skabe en form for tidskapsler eller tidsmaskiner, som på forskellige måder indeholder forbindelser mellem oldtiden og ertebøllekulturen og så frem til nu. Og de vil ikke illustrere en lineær, sammenhængende historie, men snarere fragmenter fra mange forskellige tider, kulturer, civilisationer.”

Tidsrejsen mellem de to punkter i historien – ertebøllekulturens og nutidens – kommer konkret til udtryk i tre til fire større lerskulpturer, som skal placeres oven på glasmontrer med oldtidsfund fra ertebøllekulturen. De kredser på forskellige måder om forskellen mellem dengang og nu – om forestillingerne om samtidskunstens udstillingsfunktion over for oldtidskeramikkens brugsfunktion. Det kommer bl.a. til udtryk gennem et lerkar, skabt i samme form som ertebøllekulturens kar, men nu med store trekanter, der vokser op fra karrets bund og gør enhver praktisk brug umulig.

IMG_1331_edit_381

”Jeg arbejder med de samme materialer som man gjorde i Ertebøllekulturen, og på den måde mimer mine værker de keramiske oldtidsfund. Samtidig er de formmæssigt helt anderledes – de minder om mine malerier med geometriske former af trekanter, firkanter og cirkler. Min tanke er at bruge rester fra byggeprocessen til skulpturerne som potteskår, som jeg spreder ud på glasmontren, så mine store keramikfigurer ligesom vokser op af bunkerne af potteskår. Det er jo gamle køkkenmødinger, man har udgravet, når man har gjort fund fra ertebøllekulturen og andre oldtidskulturer. Jeg glaserer så mine ’potteskår’ i vilde farver ligesom mine malerier og som de store keramikarbejder. Det bliver en slags clash mellem de virkelige køkkenmøddinger og min samtidskunst-køkkenmødding. Mine potteskår er rester og affald fra mine skulpturer – men glaseret og spredt ud over montren vil de fremstå som andet end bare rester, ligesom de potteskår vi ser fra ertebøllekulturen får en særlig betydning, fordi de ligger på et museum.”

Trekantens tidløshed
Geometrien og i særdeleshed trekanten fungerer som en anden indgangsvinkel for Jonas Hvid Søndergaards udforskning af de traditionelle, lineære tids- og historieforestillinger. Billedkunstneren har altid arbejdet med trekanten i sine malerier – men i dette projekt har de geometriske former fået en ny dimension.

Fra kun at bruge dem som kompositoriske elementer, er Jonas Hvid Søndergaard begyndt også at læse om geometri og inddrager alternative teorier om geometriens spirituelle betydning i det igangværende projekt. I den såkaldt hellige geometri er historiske fund som pyramider og gravhøje eksempler på, hvordan man mange tusind år tilbage i tiden brugte geometriske energi- og kraftfelter som et åndeligt fundament for store civilisationer – i bygningsværker, brugskunst og kunstobjekter.

Denne forestilling får i Jonas Hvid Søndergaard arbejde nyt liv i kraft af koblingen mellem hans samtidskunstværker og Nationalmuseets oldtidsfund. De geometriske former i både malerier og lerskulpturer på museets udstilling vil på én gang fungere som ultramoderne, næsten grafiske udtryk og samtidig som en allusion til fortidige kulturer – som med deres brug af geometrien også var moderne og civiliserede, naturligvis på helt andre måder end man er i dag, hvor geometriens åndelige aspekter oftest afvises af den anerkendte videnskab.

Nye udfordringer
Samtidig markerer udforskningen af de alternative områder af geometrien også et skift i Jonas Hvid Søndergaards eget billedkunstneriske arbejde. Tidligere har han arbejdet meget med digitale skitser af geometriske figurer tapet op på et lærred, som er malet i akrylfarver i hånden i en mere flydende stil. Det gør han stadig, men en ny arbejdsform er sideløbende ved at vokse frem.

IMG_1298_edit_381

”Da jeg gik på akademiet handlede det meget om at bruge hovedet i mit arbejde. Nu prøver jeg bare at slippe alt det jeg har lært løs og eksperimentere en masse. Jeg er begyndt at arbejde mere med tekstur og struktur, mere løst og intuitivt og ekspressivt. I en periode var jeg meget optaget af at arbejde med billederne på computeren, af den mere matematiske geometri. Nu er jeg mere interesseret i at gå tilbage til en eller anden form for naturlig stramhed, som måske ligger mere i hånden.”

Når Jonas Hvid Søndergaard skaber en trekant på computeren bliver det en kopi, som han efterfølgende tegner op på maleriet. Selvom han stadig arbejder digitalt, forsøger han nu i højere grad at udfordre sig selv til at gøre også de stramme, geometriske former intuitive – sådan at han selv tegner dem op i hånden uden samme mulighed for at fortryde som med de digitale trekanter.

Ønsket om at arbejde mere intuitivt og eksperimenterende var også Jonas Hvid Søndergaards indgang til keramikken. Han arbejder normalt med maleri, men anskaffede sig for nogle år tilbage et par hundrede kilo ler, slog hovedet fra og begyndte at arbejde. Og det har haft en frigørende virkning at arbejde i et materiale, hvor han ikke kendte reglerne og hvor han på den måde var forudsætningsløs.

”Jeg begyndte at arbejde med skulpturen, fordi jeg ville udfordre mig selv og var inspireret af mange af mine kolleger, som har været meget glade for at arbejde i keramik. Det var et led i at genfinde en glæde ved at lave kunst. Især lige da jeg kom ud fra akademiet, handlede det meget om at lave noget som folk gerne ville have – for at gøre andre glade. Nu forsøger jeg at få det til at handle om, at det skal være sjovt for mig selv, for det bliver nødt til at være den proces, der er det vigtigste.”

Om kunstneren
Billedkunstner Jonas Hvid Søndergaard er uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi, 2005 og fra AKI, Academy of Art and Industry, Enchede, Holland, 1998. Han har deltaget i en række gruppeudstillinger f.eks. ’Til Vægs’ på Charlottenborg og ’Teaching an Old Dog New Tricks’ på Den Frie og har lavet flere soloudstillinger, herunder ’Transit’ på Randers Kunstmuseum. I august 2013 vil man kunne opleve en ny soloudstilling med billedkunstnerens værker på Himmerlands Kunstmuseum.

Jonas Hvid Søndergaard arbejder i sine malerier med digitale forarbejdninger og med akryl på lærred, og han opererer i sit formsprog med kontrastfyldte abstraktioner, der bevæger sig mellem det stringente og det ekspressive.

Om udstillingen
’Skabt af Tiden’ er sat i værk på initiativ fra billedkunstner Julie Sass og skabt i samarbejde med kurator Milena Høgsberg. Den åbner på Nationalmuseet 1. juni 2012 og tæller blandt andet bidrag fra Gitte Villesen, Joachim Koester, Julie Sass, Bodil Nielsen, Ruth Campau, Merete Pryds Helle og Ursula Andkjær Olsen.

Jonas Hvid Søndergaards projektside på svfk.dk

Latest News From the Workshops

Deadlines / events / articles

Subscribe to Newsletter