To af de keramiske skulpturer, Asger Kristensen har udført under sit tre måneders ophold i lerværkstedet på Statens Værksteder. Foto: Ole Akhøj.
Læs mere om Asger Kristensen på SVK her
Med eksperimenter i glasur og vildtvoksende forgreninger i leret er keramiker Asger Kristensens værker en visuel rejse ind i tyrkiske drypstenshuler og franske vinmarker. Efter 25 års virke har han bevæget sig fra det brugsrelaterede over i det skulpturelle – og han har tilsvarende arbejdet sig op i formaterne.
Af Ida Sofie Minke Anderson
Februar 2010
”Med leret ved man aldrig, om det gør det ene eller det andet. Det har sine luner, og det er i virkeligheden også den styrke, det har – at man skal prøve at føje det ind imellem,” fortæller Asger Kristensen om det materiale, han igennem mange år har været så fascineret af. Han beskriver leret som det mest formbare materiale overhovedet.
”Det er nok et af de mest oplagte grundstoffer til at arbejde med formgivning i. Kemien i leret er utrolig spændende, og det fascinerer mig, at du ved at tilsætte noget kan styrke det. Hvis du har en lertype, som du blander jernoxyd i, så reagerer den anderledes på glasuren. Det vil sige, at man kan lave fire typer ler, og så får man fire forskellige udtryk med den samme glasur. Man kan altså forholdsvist effektivt undersøge, hvad materialerne kan,” forklarer han.
Lukkede, organiske former
Igennem tre måneders ophold på lerværkstedet har Asger Kristensen eksperimenteret med forskellige lersammensætninger og glasurer, og det er blevet til fem store skulpturelle objekter såvel som en række mindre prøver. Forud for opholdet lå en grundig forberedelse, der bl.a. omfattede en stor mængde skitser lavet under rejser i Frankrig og Tyrkiet, hvor keramikeren har fundet inspiration til sine værker. Drypstenshuler og vinstokke er det forlæg, leret har fundet sin form i, men undervejs har det også antaget nye, uventede udtryk, som på flere måder har overrasket.
Udgangspunktet har været sammensætning af rør, inspireret af de former vinstokkene har, men hvor mange af keramikerens skitser viser åbne, uafsluttede grene, er de keramiske skulpturer i sidste ende blevet til lukkede, organiske former af snoede rør.
”Man kan sige, at fra man laver en projektbeskrivelse, og til man trækker noget ud af ovnen her, er der jo et ret langt spænd. Rent formmæssigt var jeg nødt til at bestemme mig for en bestemt kategori, fordi det med at sætte rør sammen har nogle begrænsninger, når man indleder processen. Jeg bestemte mig for at lave lukkede former, selv om jeg egentlig havde tegnet på sådan nogle ’grene’ eller rør, der stak ud. Når man tager en beslutning, så får man valgt noget fra, og det sker tit, fordi det er en del af den måde, man tænker proces på,” påpeger Asger Kristensen.
Teknik og begrænsninger
Med vildtvoksende forgreninger, der lukker sig som en samlet enhed, fremstår Asger Kristensens keramiske skulpturer som en kamp mellem harmoni, æstetik og vildskab. Dog trækker de tydeligt på den enkelhed, mange af hans foregående værker har været præget af.
”Igennem alle årene har jeg været inspireret af de stramme linjer, og i den proces, jeg har været i her, har jeg helt klart ubevidst taget nogle ting med fra min tidligere produktion. Det kan man bare først se bagefter,” siger han.
De særlige glasurlag, skulpturerne har fået, har Asger Kristensen udviklet ved utallige eksperimenter, som i første omgang var båret frem af de lag præget af oxyder, magnesium, kobolt, krom og jern, han kunne iagttage i drypstenshulerne. De forskellige farvenuancer har hver deres særpræg, og det ønskede keramikeren at bringe videre til sine objekter. At glasere skulpturerne har dog ikke været problemfrit. De snoede forgreninger og størrelsen i sig selv har udfordret i forhold til at få fordelt glasuren på den rigtige måde, og dermed opnå det ønskede udtryk.
”At arbejde med keramik handler meget om teknik og begrænsninger og spørgsmålet om, hvordan du skal gøre næste gang. Vi bliver hele tiden dygtigere til at kunne gøre det, vi allerhelst vil. Men nogle gange er man også nødt til at sige, at man går i en anden retning, og så flytter hele projektet sig,” siger han.
Fra brugsting til skulptur
Med projektet har Asger Kristensen bevæget sig fra den brugsrelaterede keramik over i det skulpturelle udtryk. Ikke at brugsgenstandene helt har mistet hans interesse, men lige nu centreres hans virke meget om det, der kan betegnes som en nysgerrighed i forhold til selve strukturen i objektet.
”Hvis man har lavet en krukke, er der jo tit mange mennesker, der spørger, hvad kan den bruges til. Det er man ude over med skulpturen – der er simpelthen nogle diskussioner, man slet ikke får. Det betyder også, at man så kan hellige sig det udtryk, man gerne vil. Det er ikke sikkert, der er så mange, der forstår det. Men hvis man skal følge den der indre stemme, så er man nødt til at se ud over, om folk kan lide det,” fortæller Asger Kristensen.
At arbejde sig op i størrelse har været en væsentlig del af projektet for keramikeren. Der har været nogle specielle udfordringer forbundet med det, ikke mindst i forhold til selve det tekniske omkring brændingerne, men Asger Kristensen har med egne ord opnået en anden følelse for materialet, end han har, når han arbejder i de mindre skalaer.
”Det er nok det, jeg synes, er det mest fascinerende: Det, at man får en anden afstand til tingene. Der sker noget, når du sætter en lille ting op i størrelse – den der fornemmelse af, at her sker der noget med materialet, som vi ikke havde forestillet os. Det handler også om nysgerrighed. Specielt i keramikken er det jo ret svært at gå op i størrelse, fordi der er så mange tekniske ting, der skal være på plads, for at det kan lade sig gøre,” siger han.
Du går ind i dit eget rum
På trods af udfordringerne undervejs, er tingene lykkedes over al forventning i forhold til, hvordan Asger Kristensen havde tænkt det. Undervejs i projektet har han fundet ud af, at ekstruderingsprocessen – arbejdet med at sammensætte leret og presse det i lange rør i en kontinuerlig, formbar proces – bliver en fast del af hans virke fremover.
”Man ved jo ikke på forhånd, at noget kan fascinere så meget. Det hænger nok sammen med, at du har så meget plads her på værkstedet. Du kan lægge alt ud, du kan hænge skitser op, du går ind i dit eget rum, og derfor bliver det også meget intenst. Du bliver nok meget fokuseret på dig selv, både set indefra og formentlig også set udefra. Så det kommer til at fylde lidt mere i en periode, men sådan skal det være,” understreger han.
Asger Kristensens nye keramiske værker kan ses på Galleri Pagter i Kolding fra d. 5. marts og frem til d. 24. april, samt i Officinet i Bredgade, Kbh, fra d. 18. juni til d. 22. august.
—-
Om keramikeren
Asger Kristensen er født i 1951 og uddannet fra Kolding Kunsthåndværkerskole i 1984 (i dag Kolding Designskole). Igennem en længere årrække var han også tilknyttet som lærer til skolen.
Sammen med keramikeren Inga Vestergaard Sørensen har han værkstedet Havlit Stentøj i Ho ved Blåvand i det vestjyske.
Asger Kristensen har en lang række udstillinger bag sig, herunder udstillinger på Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus, Scottish Gallery i Edinburg, Galleri Pagter i Kolding og Galleri Nørby i København. Han har desuden bl.a. udført udsmykninger til Rigshospitalet, Blåvand Torv og Esbjerg Handelsskole. I år 2000 modtog han Kunsthåndværkerprisen af 1879