

Andre projekter
Farvenuancerne har været under nærbehandling ved Birgitte Munks sværtebord. På grafisk værksted har hun opøvet en trykkerutine for farvefotogravure, hvor hun har trykt motiver af grønlandsk natur til udsmykningsprojektet Moving Horizon til Hangar 23, Flyvestation Karup.
I forbindelse med udstillingen Bodies of Water på Mallorca arbejder Ida Retz Wessberg i det lille lerværksted med en stedspecifik, udendørs vandkunst. Den skal tilkobles vandet fra den lokale kilde, Tramuntana kilden, som siges at have helende kræfter.
Signe Guttormsen har arbejdet på en installation – en rumlig abstraktion over byens liv. Hun har undersøgt, hvorledes det byggede miljø iscenesætter mødet med både os selv og andre mennesker.








