Billedkunstner Maria Finn skal udføre fire vægpaneler til en separatudstilling på Overgaden – institut for samtidskunst. Maria Finn arbejder både med video, tekst, tegning og vægmalerier, og de paneler, hun skal lave på Statens Værksteder, skal vise fragmenter af et helt landskab, som går i dialog med ordene og de levende billeder.
Andre projekter
I fotoværkstedet på SVFK har Veronika Geiger arbejdet med et projekt med arbejdstitlen Samples, som tager udgangspunk i fotografisk materiale fra feltture til vulkanområder i Island og Sicilien.
Med projektet INVISIBLE OBJECTS arbejder billedkunstner, Kristoffer Ørum, på at fremstille en række hverdagsobjekter med indstøbt elektronik i jesmonite til en udstilling på Prince Gallery. Sideløbende med det udformer han en arkitektonisk model til et udsmykningsprojekt på en folkeskole.
Dette ophold i fotoværkstedet er en fortsættelse af Charlotte Hjort-Rohdes mørkekammerarbejde tilbage i august 2022. Denne gang var formålet at nå til bunds i sine undersøgelser af papirtyper og fotografiske emulsioner.