De fire kunstnere, der alle arbejder med tegning og grafik, er blevet inviteret til at udstille sammen på Himmerlands Kunstmuseum i Års i foråret 2010. I perioden op til skal de arbejde sammen på grafikværkstedet for at forberede udstillingen.
Andre projekter
Kunstnerduoen Hesselholdt & Mejlvang har arbejdet med en stor ny installation til udstillingen Parterapi på SMK. Værket hedder The poetics of the impossible og skal hænge i loftet over trappen ved Skulpturgaden.
I tekstiltrykværkstedet arbejder tekstilformgiver, Lene Thomasen, på flere store mønstre på tekstilbaner, der skal kombineres til syv tekstile installationer til udstilling i Officinet, forår 2022.
På træværkstedet har Mika Katharina Friis fremstillet en hybrid mellem bænk og trappestige. Den går under navnet Étape II, og er en videreudvikling af Étape, der blev designet og bygget til Snedkernes Efterårsudstilling 2015.