Billedkunstner Eva Steen Christensen skal på Statens Værksteder bygge en 1:1 skitse i forbindelse med gennemførelsen af en udsmykningsopgave for h.h.v. Statens Kunstfond og Frederiksberg Kommune. Modellen skal efterfølgende sendes til Kina, udhugges i sten og indgå som en del af udsmykningen på Kjeld Petersens Plads, Frederiksberg.
Andre projekter
Axel Burendahl har under sit ophold i træværkstedet primært arbejdet med CNC-fræsning og 3D-tegning.
Brodøse Lizzi Damgaard arbejder på to kortæpper, ét til Jesuskirken i Valby og ét til Grindsted Kirke. Det ene bliver indviet til Jesuskirkens 100 års jubilæum den 15. november 2016.
Trine Struwe har arbejdet i Statens Værksteders udendørs atelier, Huggegården, på en serie af skulpturer, der tager udgangspunkt i typografi. Det negative rum i vores skriftsprog som luften i o’et, bollen over å’et osv., har været omdrejningspunktet. Nærmere bestemt mellemrummene, hullerne og åbningerne.