Under opholdet på Statens Værksteder har Jette Gemzøe arbejdet på 4 billedtæpper til Kunstindustrimuseets festsal i anledning af museets 100 års jubilæum. Udsmykningsopgaven er blevet til med festsalen som visuel inspiration og billedtæppernes fletmønstre og farver er således inspireret af det særegne parketgulv i festsalen og farvesætningen i rummet. Tæpperne måler hver 2,80 x 2,30 meter.
Andre projekter
Arkitekt, Else-Rikke Bruun, og billedkunstner, Malene Bach, arbejder på at videreudvikle projektet Foldable Sidetable, der oprindeligt blev udført til åbningsudstillingen af design- og kunstgalleriet SUPEROBJEKT i 2013.
Tekstilkunstner Grethe Wittrock bruger sit ophold på SVK til at skabe værker i store formater, som udtrykker råhed og poesi på én gang. Grundmaterialet er vejrbidte kasserede sejl fra Skoleskibet Georg Stage, der ligger til kaj ved Holmen, København. Sejlene bruges som lærred, der bliver… Læs mere
I Statens Værksteders største atelier, Turboladen, har Jeanette Hillig fået tildelt et ophold af en måneds varighed for at fremstille fem fritstående skulpturer til en udstilling i Belgien. Okt. 2020 Skulpturerne er bygget op som en sandwich-konstruktion af mdf- og krydsfinérlægter, skåret til med stiksav.… Læs mere



