Nils Elvebakk Skalegård har produceret 5 skulpturer til soloudstillingen Længe før teknologien blev magi på Kongegaarden i Korsør, sommeren 2026. Til formålet har han haft et to ugers ophold i det lille lerværksted, men da det ikke helt var nok i forhold til forberedelse og tørretid, valgte han at tage nogle forproducerede skulpturer med, som han har forbrændt og glaseret på Statens Værksteder.
Feb. 2026
Blot få år tilbage var teknologi koblet til det menneskeligt forståelige, og ingeniørvidenskaben var stadig knyttet til fysiske enkeltstående komponenter såsom tandhjul, reb og beslag. Når almindelige mennesker stod over for et teknisk problem, kunne de betragte mekanismen og lede efter fejlen, som kunne være et knækket tandhjul, en fastklemt skjorte eller en maskine eller bil, der ikke kunne starte.
Den logiske fejl kunne som regel løses, men i dag er vi ofte helt hjælpeløse, når computeren går i sort, eller bilen ikke kan starte. Det teknologiske felt er blevet en utilgængelig zone, som medfører en fremmedgørelse hos os mennesker, idet det meste omkring os ser ud til at virke på ’magisk vis’.
Længe før teknologien blev magi sætter på samme tid fokus på dengang, teknologi var håndgribelig og på nutidens ’magiske’ teknologi, som værende uden for vores ansvar og fatteevne.







