Andre projekter
Med Jagtmark har Ane Henriksen fortolket et markbillede af Jens Søndergaard, hvor hun gennem islættene med brugt jagttøj understreger naturens jordtoner – mens indslag af feminint undertøj fremhæver markskødets erotiske undertoner. Billedtæppet er til en udstilling på Heltborg Museum.
Kari Guddal er ”fuldblods” billedvæver og har, siden hun startede eget værksted i 1984, kun anvendt egne indfarvninger.
På SVK arbejder Anne Fabricius Møller på en bestilling fra Frilandsmuseet på papirtapet med mønster fra 30’erne. Anne trykker mønsteret på baggrund af forlæg fra museets etnograf. Tapetet skal anvendes til Stadager Brugsforening i Andelsbyen på Frilandsmuseet. Anne benytter tapetpapir fra Fiona.