Andre projekter
Lys og mørke, menneskets mytiske forestillinger om naturen og svampenes indviklede, underjordiske transportnetværker danner det tematiske udgangspunkt for tekstil- og lysdesigner Anna Rosa Hiort-Lorenzens to projekter på tekstilværkstedet. Hun skaber en anderledes formidling af fortællinger og viden gennem sanselige tekstil- og lysinstallationer.
I grafikværkstedet har de to billedkunstnere Lise Urskov og Mazja Hillestrøm skabt nogle værker, der forener hver deres kunstneriske udtryk gennem en lag-på-lag-teknik inspireret af børneleg. Dynamiske Flader bliver en del af sommerudstillingen 2018 hos Galleri Christoffer Egelund.
I Store Formater har Camilla Berner både modelleret støbeforme til en skulpturel elletræspejling og arbejdet med sin kortlægningsfigur af Bellinge Fælleds underjordiske strukturer for den nye bydel. Det stedslige og lokalforankrede er gennemgående tilgang for hendes skulpturer.