Ragnhild May har, sammen med sin assistent Emil Helbro, arbejdet i Formeriet på et skulpturelt instrument sammensat af en masse messingblæsere. Det har været en præmis fra starten, at instrumentet skal fungere som et “rigtigt” instrument, og at det kan spilles på af flere personer samtidig.
Sept. 2023
Jeg arbejder i en tværdisciplinær skulpturel, performativ og lydkunstnerisk praksis med instrumenters indlejrede køns/kropsbias og kulturhistorie. Jeg søger at udvide, hvad vi forstår som musik. Dette gøres ved at arbejde i randområdet omkring den konventionelle lyd og instrumentpraksis.
Værket er stilet mod det tyske ensemble Ultraschall og den danske Klang Festival. Det er en generel tanke, at instrumenter kan betragtes som forlængelser af kroppen, men i en meget singulær forstand. Hvad sker der, når der skal flere kroppe til for at spille på et instrument? Når hver performers bevægelse er “entagled”?
Jeg bruger Karen Barads termer entanglement og intra-action til at forstå instrument og krop som en dynamisk relation, som en måde at konceptualisere krop og teknologi post-antropocentrisk.
Jeg undersøger marginerne omkring den konventionelle instrumentpraksis, teknologi og krop og stiller spørgsmål som; hvilket potentiale har selv-designet teknologi som en feministisk praksis, som alternativ til instrumenter udformet til en abled-bodied maskulin krop? Kan man hacke de eksisterende strukturer?
På Statens Værksteder har jeg konstrueret et skulpturelt instrument for flere performere. Konkret har jeg bearbejdet eksisterende messingblæsere og lavet dem om til et modulsystem, der kan sammensættes på forskellige måder. Det monstrøse multi-player instrument kan anblæses af flere forskellige performere, og hver en bevægelse vil påvirke den fælles lyd.
