Elisabeth har selv skrevet om sit arbejde tilbage i 1988:
“Basis for mit arbejde har altid været den naturalistiske oplevelse af alt synligt: størrelser, flader, linier, farve og lys.
Dele af denne virkelighed kan være særligt inspirerende – f.eks. et stykke stof brugt som motiv til en opstilling.
Stoffet har alle elementerne i sig – gennem alt dette prøver jeg at udtrykke dét af mit eget liv, som jeg genkender i motivet – dét der giver genklang i mine egne oplevelser – men omarbejdet til abstraktion, til en syntese af det jeg ser, og med de færrest mulige midler at få det mest mulige med som udtryk for oplevelsen.”