Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Ursula Nistrup har sammen med designer, Lotte Henriksen, arbejdet på en værkserie bestående af tre skulpturer, to projekterede filmiske loops og en tekstbaseret lydside. 

Juni 2024

Skulpturerne udføres i ege- og douglas-fyrretræ samt Himalayasalt, som blev dannet for 500 millioner år siden i det urhav, hvor det første liv på jorden sandsynligvis opstod. Træ- og saltdelene er integreret i hinanden som to processer – en organisk og en mineralsk – der er gået i forbindelse med hinanden over tid og har skabt noget tredje. Skulpturerne har et særegent udtryk: En blød og bølgende knoglelignende form, som var de formet af vandets bevægelser og slebet af undersøiske understrømme. 

Skulpturerne placeres på gulvet og har en højde på 70-80 cm.

De filmiske loops består af udvalgte sekvenser fra videoen Aquatic Movements (2021):

Udarbejdet i samarbejde med designer Lotte Henriksen og fotograf Adam Jandrup

Videoen er, hvad jeg kalder en ”abstrakt dokumentation” af håndfarvede og draperede silkeskulpturer, konceptualiseret og filmet som en rejse i et undersøisk univers, befolket af mærkværdige fremmede organismer. 

Sekvenserne vil blive projekteret på to fritstående skærme. Lyset fra projektionerne vil ”skinne” tilbage på skulpturernes saltdele, så de lyser op, bliver animeret kunne man sige, og giver indtryk af at flyde. Det filmede univers vil så at sige flyde ud i rummet og blive et fysisk manifest. Om dette univers er forhistorisk eller fremtidigt er et åbent spørgsmål. Det kan også være begge dele som en vision om havet og vandet, som de store universelle ”bevægere” i livets udviklingshistorie. Hinsides menneskelig skala.

Som helhed er installationen ikke styret af en lineær fortælling, men af en ambition om at skabe og udfolde et fiktivt univers af former, processer, figurer og materialiteter. 

Jeg har altid været fascineret af havet som et mystisk og næsten drømmeagtigt sted. Hver gang jeg bader i det, føler jeg mig privilegeret over at være “på besøg” – og forestiller mig at flyde sammen med dette enorme planetariske økosystem, som vi mennesker ved så uendeligt lidt om, og som samtidig er så afgørende for vores tilværelser rundt omkring på kloden. De seneste år er min fascination dog blevet blandet med dyb bekymring. Bekymring for havets helbred pga. forurening, overfiskning og minedrift på havbunden. Værket er et forsøg på at rumme denne tvedelte følelse og give den udtryk. 

Udstillingen, Deep Sea Dance, på Kunsthal Kongegaarden viser havets kræfter, processer og skabninger som en nærmest hypnotisk andenverdslig dans som noget, vi mennesker skal værdsætte og passe på. For havets og vores egen skyld. I den forstand tager værket udgangspunkt i skønheden – og ikke destruktionen – i havet i sit forsøg på at anspore til værdsættelse og omsorg for havet.