Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Under Søren Engsteds ophold på SVFK har han scannet filmstrimler af gamle filmruller i fotoatelieret for at producere værker, der har været i kontakt med naturen og er gennemsyret af en usynlig klima krise. 

Jun. 2019

Den fotografiske serie stammer fra scanninger af 35-mm filmruller fra diverse danske spillefilm. Ved at scanne hvert enkelt frame – eller dele af dem – bliver det muligt at genkende, hvordan klimaet, støv, vind, regn og jord samt filmrullens eksponering for sol eller hav, har påvirket billederne.

I nogle af billederne er det muligt at genkende dele af spillefilmens billeder. I andre har ridserne delvist slettet billedet, ændret farvelagene og dermed fremstillet billedernes abstrakte og uformelle skønhed.

Naturen i den kreative proces

Ved at benytte denne produktionsmetode tager Søren Engsted et skridt tilbage fra at være direkte involveret i kunstprocessen. I stedet bliver tid og de naturlige elementer del af den kreative proces i et urban og naturligt miljø gennemsyret af en påtrængende og usynlig klimakrise.