Udstillingen De Fermenterede præsenterer en familie, der flygter fra Møn og finder tilflugt i en forladt kornsilo i Thy. Her skaber de en hybrid mellem hjem og produktionsenhed, mens de arbejder på at bevare Naboen Kurts sidste høst af Ingrid-ærter. Inspireret af en rejse til Japan mestrer de fermentering og fremstiller deres egen miso, soya og garum af de gamle ærter.
Marts 2026
Familien sælger deres produkter fra en madbod og bruger nedskudte droner til at sprede ærtefrøene i landskabet. Faderens fascination af døden og mikrober motiverer ham til at planlægge et rørende ritual, hvor han ønsker at blive balsameret i deres hjemmelavede miso som en måde at blive en del af det mikrobiologiske liv. Han reflekterer over det smukke og absurde ved, hvad der ville ske, hvis familien spiser hans “døds-miso.” Selvom det kan opfattes som en form for endokannibalisme, ser han det som en manifestation af sin tro på, at livet kan fortsætte i en ny form.
“Når han tænkte på ritualet og hvordan hans mikroorganismer skulle videreføres og blive en del af et nyt liv, blev han glad og fyldt med varme. Et evigt og frygtløst liv blandt mikrober og koji-sporer. Han vidste det lød absurd at blive begravet i miso, men det var sådan, han ville have det…”
Arbejdsproces på Statens Værksteder
Opholdet på Statens Værksteder har givet mig mulighed for at skabe skulpturelle rekvisitter og møbler til min udstilling. Jeg har drejet og fræset grove redskaber til miso-fremstilling, fremstillet træbakker og tre kiste-lignende fermenteringskar i Douglasgran og ombygget droner til skulpturelle frøspredere og lamper. Derudover har jeg skabt store fermenteringskrukker og urner med ansigtstræk i ler.
Af metal har jeg designet et unikt kogekar i rustfrit stål med hjælp fra en ingeniør, lavet rullevogne til miso-produktionen og produceret rammer og små redskaber.
