Med udgangspunkt i et ophold i Vestaustralien arbejder Michelle Eistrup i SVK’s fotoværksted på video- og fotoværker til to forskellige, men sammenhængende udstillinger. Centralt for hendes arbejde er undersøgelsen og forskydningen af forholdet mellem, hvad der er synligt, og hvad der er usynligt – både hvad angår mennesker, landskaber og fortællinger.
Under et ophold i Vestaustralien i forbindelse med Spaced 3 fik Michelle det indtryk, at der er et misforhold mellem repræsentationen af de oprindelige folks liv og fortællinger, som stort set er usynlige, og bosætternes, hvis liv og fortællinger hyldes som en del af den australske kulturarv. Hun oplevede også, at landskabet består af en synlig og en usynlig side i form af henholdsvis industri og bebyggelser over jorden og underjordiske drypstenshuler og miner. På den baggrund gav hun sig til at undersøge opdelingen af landskaberne og menneskernes placering deri.
Forskning, film og billedkunst
Michelle arbejder på én gang med forskerens, filmskaberens og billedkunstnerens tilgang til projektet. Hun laver omfattende research, studerer de oprindelige folks historie, læser om sammenstødet mellem dem og bosætterne. Hun har interviewet både oprindelige folk og immigranter og optaget film og lyd, som hun klipper og tilføjer tekst. Hun har fotograferet og lavet workshops med tre oprindelige kvinder.
Til udstillingen arbejder Michelle på en tre-kanals-video, projiceret på tre sammenhængende flader, der hver er fem meter i bredden. I grove træk viser de to yderste skærme optagelser fra underjordiske grotter, som de oprindelige folk tidligere har benyttet som gravpladser. De repræsenterer det usynlige, ”the Deep Under” i værkets titel, mens den midterste skærm viser optagelser fra udvalgte steder i området over jorden. Disse repræsenterer det synlige, ”the Up Above”. Lydsporet består dels af reallyd-optagelser, uddrag fra Michelles interviews med de tre kvinder, hendes egne refleksioner over erfaringer gjort under opholdet samt filmmusik af komponist Anders Juhl.
Michelle udformer et manuskript til filmen ud fra interviews og egne tekster. Hun bruger lyd og rytme til at klippe videoerne og skaber på den måde en bevægelse gennem landskabet, oppe og nede. Videoerne skal installeres sammen med portrætter af tre kvinder, som stammer fra henholdsvis Bardi– og Noongar-folkene. Under workshoppen udvalgte kvinderne selv bygninger, hvorpå deres portrætter blev projiceret, bl.a. et hospital. På den måde indtog de rummet, og deres tilstedeværelse blev synliggjort.
Åbenhed i mødet med den anden
Michelle trækker på sin egen transnationale baggrund (dansk, jamaicansk og amerikansk) samt sin viden om postkolonialisme, som hun har opbygget gennem sin kunstneriske praksis, hvor hun ofte beskæftiger sig med emner som identitet, tilhørsforhold, repræsentation og tro. Det fungerer som et godt udgangspunkt for mødet med de oprindelige folk i Vestaustralien, men det har også været udfordrende, fortæller hun:
”Det mest udfordrende har været de etiske aspekter af projektet. Jeg kommer jo udefra, og selvom jeg kan relatere til Noongarernes og Bardiernes situation, tilegne mig viden om konteksten og deres historie, så er den jo meget forskellig fra det, jeg selv kender til. Derfor har det været vigtigt for mig at være åben og lyttende i mine møder med dem.”
Til den samlede installation arbejder Michelle desuden på et omfattende fotoværk, der skal beklæde en modstående væg på 3 x 5 m. Hun har fotograferet forskellige mineraler og krystaller hos en samler i Australien. Mineralerne og krystallerne fremstilles på en sort baggrund og mimer på den måde en himmel fyldt med stjerner. Michelle bruger storformatsprinteren til at printe de enorme fotografier, som skal danne baggrund for tre portrætter af de ovennævnte kvinder.
”Måske tegner jeg mønstre mellem stenene,” fortæller hun. ”Som vi tegner streger mellem stjernerne.”
Skrevet af Helene Johanne Christensen