Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

På Statens Værksteders konserveringsværksted har konservator, Maj Ringgaard, brugt tre uger på at reparere og konservere Dansk Politiforbunds ældste fane fra 1902.

Juni 2021

Fanen er dobbelt med samme broderede motiv på begge sider. Et Dannebrog af silke med fladsyning i silkegarn.

Stoffet er meget nedbrudt og gået i stykker i flager flere steder, specielt i de hvide, broderede områder. Fanen er tidligere blevet temmelig hårdhændet repareret med mange maskinsyninger, der kun har gjort problemet værre.

De to sider er hver især blevet lamineret på bagsiden til en meget tynd silkestørrelse, hvorefter de to dele atter er blevet syet sammen og kantet med den oprindelige kantsnor.