Hop til indholdet.

Projekt

Konservering af 1700-tals malerier

2013 / Konservering

Maj. 2013

Konservatorerne  Filiz Kuvvetli og Lea Esther skal i Konserveringsværkstedet rette op på skader på fem malerier fra 1700-tallet. Det drejer sig om motiver af Kronborg set mod vestfløjen, Bergen set i fugleperspektiv, Christianssted på St. Croix, Dansk fort i Vestindien, og Ghana –Accra Fort.

Malerierne har oprindelige været vægmalerier, som var spændt op på rammer og derefter på væg. De havde forskellige størrelser, da de skulle dække et bestemt område på vægge i et rum. Da man besluttede at tage dem ned og montere dem på blændramme, sandsynligvis midten af 1800 tallet, har man skåret dem til i samme størrelse. Dette kan ses på kanterne hvor motivet i malerierne fortsætter på siderne.

Malerierne er malet med oliefarver på hørlærred. Både blændrammerne og de forgyldte prydrammer er fra senere tid. To af malerierne har sammensyet lærreder, dvs. to baner lærreder der er syet sammen. Det tyder på at disse malerier har oprindeligt været meget større end deres nuværende størrelse.

Malerierne er medtagne, der er buler, flænger, og mørke overmalinger, som skal repareres. Lapperne, der er limet på bagsiden af forskellige slags materialer, såsom pergamentpapir, hørlærred, bomuldslærred og brunt papir, tyder på at de har været konserveret adskillige gange igennem historien.

Da malerierne er konserveret med mange forskellige materialer, og lærredet er meget mørt, skal konservering være minimalt, dvs, stabilisere farvelaget, rette buler og nedjustere de gamle skæmmende overmalinger.

Oprindeligt ville Filiz og Lea have brugt lavtryksbordene i konserveringsværkstedet, men det viste sig, at det var umuligt:

”Vi har desværre ikke brugt lavtryksbord, da lærrederne var meget møre i forhold til at montere malerierne ud af deres blændrammer. Så behandlingen forgik lokalt på arbejdsbordet.”

Værkerne har oprindelige tænkt som en form for udsmykning i et rum, men de var blevet omdannet til lærredsmalerier undervejs, og derfor er deres kulturhistoriske værdi er større end den kunsthistoriske. Konservatorerne mente, det vigtigste var at etablere den æstetiske helhed på overfladen, således at de skæmmende overmalinger ikke forstyrrede udtrykket af motiverne. De samme gjaldt for buler og flænger. Disse blev også rettet for at skabe et harmonisk overflade. Konserveringen var tænkt som minimal behandling – kun det, der var nødvendigt.

Undervejs opdagede de, at dele af motiverne (fx en slave eller en soldat) var overmalet. Overmalingen i disse områder er renset af således de ses nu. Om projektet siger Filiz:

”Malerierne består af enestående kulturhistoriske værker, en form for arkivmateriale for, hvordan bygningerne har set ud, og for Danmarks handel med andre lande. Ud over motiverne er konserveringshistorien og de materialer, der er brugt på malerierne, også enestående; malerierne er fra i starten af 1700-tallet, og de fortæller også en historie om konserveringsmetoder og materialer i kraft af deres historik.

Filiz arbejder sammen med Lea Esther (BSc.in Conservation, 2013) på dette projekt.

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, info@svfk.dk
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260