Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Kathrine Ærtebjerg har i Formeriet produceret hængende træfigurer både efter skitser og spontant til en udstilling i Nikolaj Kunsthal til efteråret 2024. Figurerne sætter fokus på det anderledes, både hvad angår sind og krop, og manifesterer, hvordan man kan opløse fastsatte normer i forhold til identitet og udvide feltet for ’det normale’.  

Juli 2024

Værkerne skaber en både poetisk og dramatisk dialog, som udfolder sig i en totalinstallation bestående af lyd, objekter og store lærreder. Figurerne vil hænge ned fra loftet og skabe et åbent fortællende sceneri, som handler om identitet, seksualitet, spiritualitet og forvandling. Barnet og kvinden er i centrum og det gådefulde og fantasifulde lige så.

Figurerne saves ud med stiksav i 6 mm. krydsfiner. De slibes og bemales med akryl, spray- og oliemaling. Til sidst sættes de sammen med skruer og snor.