I efteråret 2024 har Julie Bach brugt seks uger i atalieret på plan 5 til at skitsere idéer til en udstilling ved Grønlands Nationalmuseum i Nuuk i 2025. Med sig fra opholdet har hun en grovskitse og en delvis realisering af sin installation. Udstillingens titel er Breathing Membranes med fokus på tarmskindets tradition og innovation.
Dec. 2024
Temaet folder sig for mig ud i flere dele, men jeg har særligt arbejdet med udstillingens ene idé, som er ‘forbindelsesled’, da det for mig handler om at forbinde sig. Jeg føler mig forbundet til Grønland, er lavet deroppe og har boet i Nuuk i mine første 3 leveår.
På Statens Værksteder har jeg undersøgt svinetarmens kunstneriske potentiale. Den viden tager jeg med mig til Nuuk, hvor jeg i starten af 2025 mødes med mine samarbejdspartnere: to museumsinspektører på Grønlands Nationalmuseum, skindgarver Sofie Amondsen og skindsystuen Kittat. De udformer nationaldragter på traditionel vis og sammen vil vi afprøve traditionelle metoder i sæltarm, sammenligne tarm fra sæl og svin og undersøge kunstneriske udtryk.
Jeg har to metoder til at formgive tarmskindet. Jeg puster det op, tørrer det og syr det sammen. Det giver helt tynde silkepapirs-agtige flader. Jeg tørrer det i lag, hvor jeg beklæder former, som jeg har bygget i pap og vat. Det giver en fast og gennemsigtig skal.
Under mit ophold har jeg realiseret og forfulgt en idé om at lave en form for spor på væggen, hvor noget løber igennem. Det refererer ind i det organiske og det industrielle. Jeg har også 3D-skitseret idéen om organiske stikkontakter, der forbinder led. Formerne har jeg syet op i stof og vat. Jeg har arbejdet med skala og komposition i rummet og er nået frem til, hvilke delelementer, jeg gerne vil have med i udstillingen.
Brudstykker af min fars gamle tøj vil indgå som farvede spor, der løber igennem udstillingens komposition.
