Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Med projektet, Det Sidste Neg, har Inger Sif Heeschen gennem keramiske værker undersøgt, hvorvidt identifikation og identitetsdannelse i dag stadig kan funderes primært ud fra erhverv og samfundsrolle. Titlen refererer til de hø-figurer, der udformedes til bondesamfundets høstgilder, hvor der var mange forskellige slags overtro forbundet med ritualet. Fx at den, som bandt høstens sidste neg, blev underlaget en evig forbandelse.

Maj 2024

Udstillingen omfatter værkserien, Urner til Dansk Erhverv, og et større keramisk springvand med titlen Fiskerifontæne. Serien, Urner til Dansk Erhverv, forholder sig til, hvordan erhverv tidligere ofte blev nedarvet gennem en families generationer. I en tid hvor nogle erhverv langsomt uddør eller skifter eksistensgrundlag, ønsker jeg skulpturelt at undersøge det ikonografiske billedsprog, brugt i markedsførelsen af danske erhverv.

Oliepasteltegningerne, som danner forlæg for de keramiske urner med låg, afsøger, hvordan “dansk idyl” kan og er blevet afbildet. Med grisehoveder, stråhatte, hotdog-urner og mink-hoveder ønsker jeg at udforske den selvsamme ikonografi indenfor dansk eksport.

Værkerne udformes keramisk, da jeg oplever, det er et materiale der rækker tilbage og skaber konnotationer med leret som materiale for funktionelle genstande og artefakter i menneskehedens tidlige historie.

Jeg har udviklet erfaring indenfor serigrafiprint med underglasur på lerflader, hvilket muliggør en sammensmeltning af min praksis indenfor tegning og grafisk print med keramisk skulptur. I værkserien kombineres serigrafi glasurprint med skulpturel håndmodellering, aftryk og formgivning.

Jeg har haft assistenthjælp inden for blandt andet serigrafi-print af Annemarie Ringsted Jensen.

Jeg har til udformningen af serien brugt kvætseforme, skåret i polystyrene med gipscoating, hvorefter jeg har malet vaserne/urnerne med underglasur.

I udstillingens enkeltstående værk, Fiskerifontæne, har jeg fundet inspiration i, hvordan offentlige springvand ofte afbilder historiske begivenheder og sagn. Jeg vil, med mit ca. 1 m. høje keramiske springvand, forsøge at billedliggøre historien bag Bornholms fiskeindustri, der i slutningen af 1980’erne undergik en erhvervskrise, bl.a. grundet overfiskning, fiskekvoter og fredning af sæler.

Springvandets bærende del forestiller et klippeskær, omringet af bølger. På klippen troner en sæl.
På sælens ryg hviler et skibsvrag, inspireret af Peter Herrings skib, Svanen, fra 1858, hvis skibsskelet
i dag står rekonstrueret i Svaneke på Bornholm.

Min konstruktion er opbygget af afstøbte keramiksild, glaseret med en guldglasur der glinser som røgede sild. I vragets indre bruser den vilde Østersø, og på bølgerykkene flyder et ensomt silderøgeri. Fra dets skorstene stiger der ikke røg, men vandstråler op. Springvandet er en sammensat skulptur i fem dele, jeg har modelleret i hånden. Til sildeskelettet har jeg brugt en støbeform.