I projektet Landscape of Lines undersøger Ida Blichfeld, hvordan tekstiler, mønstre og farver kan fungere som formskabende elementer. Dette udmønter sig i installationer og soft architecture-skulpturer, der udfordrer grænserne for, hvordan tekstil kan skabe rum.
Sept. 2025
Hvordan oplever og påvirkes vi af mønstre og materialer, og hvordan kan disse forme kroppens
bevægelse – bevidst såvel som ubevidst?
I tekstilværkstedet på Statens Værksteder for Kunst har jeg i den første produktionsfase af projektet udviklet og trykt fem forskellige mønstre på bomuld og uld i varierende kvaliteter, fra meget tynde til kraftige – i alt over 20 meter tekstil. I processen har jeg udviklet en metode, hvor et rapportmønster bruges både vertikalt og horisontalt, men hvor dele af mønsteret blokeres ved at nåle papir direkte på tekstilet og overtrykke med elementer fra andre rammer. Det åbner for en intuitiv og eksperimenterende tilgang, hvor mønstret opstår direkte på trykbordet og udvikles lag for lag, hvor nye former og farver vokser frem.
Denne tilgang videreføres i næste fase af arbejdet, hvor mønstrene bliver styrende for tekstilernes tredimensionelle form – således at konstruktionen følger mønstrets linjer og stopper, hvor linjerne stopper eller skifter farve. Det intuitive, formskabende princip videreudvikles som en central del af projektet.
Mit projekt – og min praksis generelt – har som mål at skabe rum og oplevelser, hvor tekstilets taktile og bløde kvaliteter får en aktiv rolle i arkitektoniske sammenhænge. Gennem en kombination af kunstnerisk, teoretisk og håndværksmæssig tilgang til mønster- og formudvikling udfordrer jeg forståelsen af tekstil som et rent dekorativt element. I stedet arbejder jeg med tekstilet som et aktivt, rumskabende materiale – det første kroppen møder.
Jeg undersøger, hvordan tekstilets iboende egenskaber – det bløde, det draperende, og især mønsterrapportens linjer og folder, kan definere den rumlige form. Mit arbejde kredser om fleksibilitet, forandring og en dynamisk materialitet, hvor tekstilerne ikke blot indgår i rummet, men udvider det både
fysisk og sanseligt.
Konstruktionen, lavet i aluminium, integreres i mønstret som en aktiv mønsterdel. Tekstillagene skaber nye indre mønstre og farver, og konstruktionen bliver selv til mønster ved at væve sig ind og ud af tekstilerne. Reb trækkes gennem tekstilerne og forbindes til konstruktionen, hvilket genererer yderligere mønsterdannelser og forbindelser både fysiske og visuelle.
Jeg ønsker at invitere menneskekroppen til ophold i dette landskab af former og farver, hvor mønstrene skaber dybde og tilstedeværelse som et tekstilt univers, kroppen kan bevæge sig ind i og være omsluttet af.
