I forbindelse med en gruppeudstilling på Overgaden er Ann Louise Overgaard Andersen inviteret til at lave en stor installation.
Selve installationen handler om overgivelse. Ann Louise vil konstruere et nyt loft i det rum, hun har fået tildelt til udstillingen, nye gulve og beklæde alle vægge, så det får samme “beton look”.
Hun interesserer sig overordnet for rum, omgivelser, arkitektur og konstruktioner.
Hun udfordrer menneskets kropslige og psykiske perception af det omgivende rum og forsøger at pirke til vores ofte alt for fastgroede og vanebetingede perspektiv på virkeligheden.
Via en række forskellige greb, der dog altid involverer beskuerkroppen, prikker hun hul på den hinde af tryghed og ”bevidst blindhed”, der omgiver oplevelsen af vores umiddelbart nære og velkendte omgivelser og rum. Konkret spænder disse greb fra mindre, enkeltstående tredimensionelle værker, til større, omsiggribende indgreb og installatoriske erobringer af rum, der til sidst danner hele forløb med totalinstallationens stedsspecifikke og ofte tidsbegrænsede spillerum som princip.
Ann Louise skyder således en kile af sprækker og revner ind i vores eksisterende strukturer – en grad af ubestemmelighed i vores ellers fast definerede verdensbillede – for hvad venter forude? En kafkask orienteringsløshed forplanter sig til beskuerens krop, der nu selv må finde nye pejlemærker for at kunne navigere i disse fysisk-psykiske, labyrintiske, både udvejsløse og ekstremt åbne rum.
Se her en film, hvor Ann Louise fortæller om sit arbejde:
