Vibeke Klint vævede et gulvtæppe på 350 x 500 cm.
Andre projekter
På SVFK laver Heine Thorhauge Mathiasen en skulpturel mobile; en roterende søjle med projektor og lys til en performance i samarbejde med Henning Lundkvist.
På tekstilværkstedet eksperimenterer designeren bag tøjmærket Tabernacle Twins, Vibe Lundemark, med det ustyrlige og ukontrollerbare i arbejdet med analoge trykteknikker i stor skala. Gennem sine farverige eksperimenter udvikler hun nye elementer til sit tekstile udtryk.
Anne Fabricius Møller skal trykke store mønstre med en bredde på op til 1 m. til en selvvalgt produktion af tekstiler. Hun modtog i 2008 Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium.