Hop til indholdet.

Projekt

Gitte-Annette Knudsen: Vibeke Klints arkivmateriale

2018 / Konservering

15 flyttekasser. Så meget fyldte en af Danmarks mest betydningsfulde vævere og tekstildesignere, Vibeke Klints, arkivmateriale af vævede prøver, da det for små syv år siden blev doneret til Designmuseum Danmark. På Statens Værksteder for Kunst har Gitte-Annette Knudsen, væver og værkstedskonsulent på SVK, taget initiativ til at systematisere, analysere og dokumentere det omfattende materiale.

Nov. 2018

Det er både prøver på gulvtæpper, kirketekstiler, boligtekstiler i almindelighed, silkeprøver og prøver fra utallige udsmykningsopgaver, som Vibeke Klints børn Peter, Jakob og Le har skænket til designmuseet på vegne af deres mor. Tekstile prøver, som Vibeke Klint (f. 1927) igennem en lang karriere har udviklet og skabt banebrydende tekstile værker ud fra.

For Gitte-Annette Knudsen, som arbejdede for Vibeke Klint i de sidste fire år af den vægtige vævers karriere, har det været af stor betydning at få lov til at arkivere al prøvematerialet, sådan at den smukke og klassiske vævetradition, som Klint repræsenterer, sikres et efterliv.

”For mig repræsenterer materialet en meget kontant viden om en af landets største vævere. Den viden må ikke gå tabt – og slet ikke i en tid, hvor håndværket er udfordret af bl.a. nedlæggelsen af tekstilafdelingen på Designskolen i København. Det er vigtigt, at materialer og viden om Vibeke Klint og hendes klassiske vævekunst bevares og dokumenteres, før det er for sent,” fortæller hun.

Detektivarbejde
De 15 flyttekasser fra designmuseet indeholdt omtrent 480 væveprøver, og det stillede selvklart nogle krav til værkstedspladsen. For Gitte-Annette har det været fuldstændig afgørende for at kunne skabe sig et overblik, at hun fik plads på Statens Værksteder for Kunst, først i tekstilværkstedets atelier og senere på konserveringsværkstedet.

”I december 2017 startede jeg først langsomt med at tømme den ene kasse efter den anden. Jeg fik prøverne grovsorteret i silke, uld, bomuldsstoffer, gulvtæpper i fladvæv, kædereps, udsmykningsopgaver, produktion osv., bare for at skabe mig et overblik over al materialet. Derefter begyndte jeg at finsortere prøverne. Jeg lagde det hele i grupper, så jeg langsomt kunne begynde at inddele det i tidsperioder inden for hvert emne. Til sidst var alle væggene i atelieret og fire kæmpestore borde fyldt med Vibekes tekstiler,” fortæller Gitte-Annette.

De mange ordnede prøver strøg hun og udstyrede med numre og små oplysende skilte, før de blev pakket ned i de i alt 21 hvide, syrefrie museumskasser. Oplysningerne om hver prøve fandt Gitte-Annette blandt andet frem til i Klints personlige arkiv af fotografier, skitse- og notesbøger og med hjælp fra en række af de vævere, som gennem årene har vævet for eller er blevet uddannet på Vibeke Klints værksted.

”Aftalen med Designmuseum Danmark var, at hver prøve blev analyseret og registreret efter museets metode. Jeg har derfor monteret hver prøve med et nummereret manillamærke, hvor der står navn på kunstner, årstal, væver, værksted, materiale, teknik, hvad eller hvem prøven er lavet til, osv. Imens jeg arbejdede med materialet, kom mange vævere forbi og satte farvede posters på de prøver, de mente at have oplysninger om. Nogen havde selv været med til at væve den pågældende prøve, andre kunne svare på, hvad prøvens formål var, hvilket årstal den var vævet og på hvilket værksted. Med andre prøver har jeg måtte tage kontakt til de virksomheder, personer eller for eksempel kirker, som jeg ved, Vibeke har samarbejdet med.”

Digital formidling
Inden prøverne blev lagt i kasser med syrefrit silkepapir imellem, valgte Gitte-Annette at få fotograf Ole Akhøj til at fotografere dem alle sammen. De 21 museumskasser med lister over hver kasses indhold blev således suppleret med en billedfil, som efter samme nummersystem tilbyder en digital adgang og et samlet overblik over Vibeke Klints prøvemateriale.

”Jeg håber selvfølgelig, at museet har mulighed for at gøre materialet tilgængeligt fysisk, sådan at for eksempel en tekstildesigner kan finde frem til den helt rigtige tekstilprøve, stå foran tekstilet og opleve dets materialitet. Og så håber jeg, at museet vil lægge billedfilerne ud digitalt, så man kan danne sig et overblik over, hvad der er i samlingen.”

Måske Gitte-Annettes arkivarbejde i fremtiden kan tjene til at sikre vævetraditionen og give Vibeke Klints betydningsfulde arbejde en position i dansk kulturarv.

”Mine egne fingre husker tydeligt, hvordan tråden bliver lagt i hendes gulvtæpper. Det er den bedste måde at blive fortrolig med vævningens muligheder i kvalitet og teknik – at se og arbejde med materialet mellem sine hænder og fingre. Derfor er det her registrerede materiale vigtigt. Det kræver mange års erfaring med væven at producere det, som Vibeke Klint formåede, og det kan eftertidens håndværkere og designere få et indblik i her. Vibeke Klints prøver er en flot arv, for ikke at sige kulturarv – til os alle.”

SVK, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27 B, 1401 København K, +45 32 96 05 10, info@svfk.dk
Sekretariatet har åbent man. – fre. kl. 9-15. Lør. – søn. lukket.
CVR: 11887260