På grafikværkstedet arbejder Cecilie Egerod med litografi. Hun skaber plakater til en imaginær teaterforestilling. Arbejdet er stedsspecifikt med udgangspunkt i den københavnske bar Bobi bar, og det visuelle udtryk består af en kombination af geometriske former og tekster inspireret af samtaler, hun har overhørt.
”Det er en lang og indviklet proces at arbejde med litografi”, fortæller Cecilie, ”der er ikke plads til fejl, for så skal stenen slibes ned igen og hele processen startes forfra”. Hun er uddannet i litografi fra University of Arts i London. Litografi hører til teknikken plantryk. Trykpladen er i ét plan i modsætning til dybtryk og højtryk, hvor sværten lægges i fordybninger og forhøjninger ætset eller ridset ned i pladen. Det bærende princip i den litografiske teknik er, at fedt og vand afviser hinanden. Det er forholdet mellem de to, der afgør, hvilke områder, der kan tage imod trykfarven. Motivet tegnes eller males på stenen med litografisk tusch eller kridt, der indeholder fedt. De bemalede områder tager imod trykfarven. ”Man skal holde tungen lige i munden, for man arbejder spejlvendt i forhold til det endelige udtryk på papiret”, fortæller Cecilie.
Litografiet blev opfundet i 1700-tallet og er gennem tiden ofte blevet brugt i forbindelse med plakater for kulturelle begivenheder af bl.a. den franske kunstner Henri de Toulouse-Lautrec. Cecilies arbejde med teaterplakater lægger sig på en måde i forlængelse af litografiets tradition.
Fiktion og virkelighed
”Jeg samler på absurde hændelser og mærkværdige samtaler”, fortæller Cecilie. Det er ud fra den samling, hun har skabt dialogerne i det fiktive teaterstykke, plakaterne skal reklamere for. Dialogerne samler hun i et katalog, som skal udstilles sammen med plakaten på Bobi bar, stedet, hvor hun har opsnappet de fleste af samtalebidderne til dialogerne. Titlen på udstillingen Five sketches for an exit henviser til barens stamgæster, der aldrig synes at forlade stedet. Cecilie vil også hænge plakaterne op i byrummet på plakat- og reklamesøjler.
Cecilie er inspireret af absurd teater. Plakaten skal hænges i vinduet på Bobi bar. På den måde udviskes grænserne mellem fiktion og virkelighed. Den fiktive teaterforestilling finder rent faktisk sted i virkeligheden i form af de hændelser og samtaler, der udspiller sig på baren. Gæsterne er skuespillere og publikum på samme tid og er ikke klar over, at de er med i et teaterstykke.
Skrevet af Helene Johanne Christensen
