De to navnebrødre, Mathias Toubro og Mathias Dyhr, er gået sammen om en udstilling, der fokuserer på mødet mellem retssamfund og kunstverdenen.
På træværkstedet på SVK har de to kunstnere skabt scenografi til et filmskulpturelt projekt, der omhandler sammentørningen mellem kunst og retssal. Rekvisitterne, de skaber, skal både bruges som kulisser i en film, men også som genstande i udstillingen på Overgaden – Institut for Samtidskunst.
Scenografien er lavet i fineret MDF og er holdt i et karikeret udtryk, for at understrege, at de nærmere er antydninger end egentlige møbler:
Vi laver scenografi og ikke reelle møbler. Derfor har de mærkelige dimensioner og er lavet i et billigt materiale. Der skal ikke være tvivl om, at det mest af alt er angivelser, forklarer Mathias Dyhr.
Af samme årsag er møblementet neutralt og associerer en mellemting mellem retssal og kontorlandskab.
Møntfalskneri og fantomtegnere
Scenografien skal indgå i en video med tre forskellige spor.
Den ene tredjedel af filmen tager udgangspunkt i fundne genbrugsmaterialer og primitiv animation som stop motion, Photoshop og tegning. Anden del af filmen er manuskriptbaseret med et hold af skuespillere, der parafraserer en sag fra den virkelige verden, om møntfalskneri og jurydiskussionen, der udspillede sig i den forbindelse (Bank of England vs. J. S. G. Boggs sagen). Sidste tredjedel af videoen er baseret på teatertradition og omhandler en fantomtegner og et øjenvidne.
Mathias og Mathias står selv for idé, manus, filmning og selvfølgelig scenografi. Det eneste de uddelegere er skuespillet.
De tre forskellige historier blandes associativt sammen i tråd med Mathias og Mathias’ arbejdsmetode, der indeholder en smule planlægning og rigtig meget intuition.
Scenografiens liv som udstillingsgenstande
Scenografien består dels af borde og afskærmninger, fremstillet i MDF og derudover af en række ukurante trefodede skamler. Skamlerne er håndlavede med gamle redskaber, som høvle og buet båndsav, for en hurtig eksekvering og for at understrege, at der her er tale om en konceptuel forestilling om skamlen.
Når møblerne er brugt I filmen, undergår de en kunstnerisk behandling, så de ændrer udtryk til udstillingsgenstande, bl.a. ved at blive brugt til ophængning af information og collager.
