Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I metalværkstedet har Émile Sadria opholdt sig en uge for at undersøge, om han manuelt kunne genskabe buler i karosseriplader og samtidig, hvordan pladerne arbejder under forskellig påvirkning.

Okt. 2020

Jeg har tidligere produceret et videoværk om to drenge, der afsporer en selvkørende bil. I forbindelse med produktionen af værket undersøgte jeg, hvordan biluheld ser ud, og hvordan karosseri bliver ødelagt, men jeg havde kun mulighed for an studere dette digitalt.

På Statens Værksteder for Kunst har jeg haft mulighed for at undersøge IRL, hvad der sker med karosseriet på en bil, når den kommer ud for et uheld.

Jeg begyndte med råt stål og en hammer og tog mine opdagelser med i bearbejdningen af tre autolakerede karosseriplader. Det foregik primært i en manuel proces. Til sidst valgte jeg at få punktscannet alle tre plader, da jeg tænkte, at det kunne være interessant at eksperimentere videre i 3D med de håndbukkede plader.