Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Ditte Lyngkær har arbejdet i metalværkstedet med nogle materiale- og konstruktionsprøver i aluminium og med cyanotopi i serigrafiværkstedet. Arbejdet er en del af produktionen til en udsmykning med titlen Den Glemte Garderobe til Solbjergskolen i Aarhus kommune. Projektet tager udgangspunkt i skolens glemmekasse, og hvordan vi anskuer hverdagen og de ting, vi omgiver os med.

Juni 2024

I samarbejde med eleverne og med indsamling af ting fra skolens glemmekasse, udarbejder jeg et vægværk af cyanotopier og en metalkonstruktion til periodevis ophængning af tøjet.

På alle skoler er der bunker af glemte ting. Hvad er det børnene glemmer og hvorfor? Hvad siger disse ting, om den tid vi lever i? Hvad sker der med disse ting? Hvad kan vi gøre for at hjælpe børnene med at huske deres ting? Hvad kan skolen stille op med alle de glemte ting? På et tidspunkt sendes de på genbrug, og hvad sker der så? 80% af genbrugstøj i Danmark sendes til Afrika, hvor det ophobes i endnu større bunker, fordi der ikke er ressourcer nok til at genbruge det. 

Det er ganske almindelig praksis på mange folkeskoler, at de glemte ting lægges i en stor kasse eller tønder, der står i gangene ved hvert klassetrin. Ofte ligger tøjet ved siden af beholderen, fordi den er fyldt op. Æstetisk minder denne form for opbevaring meget om en vasketøjskurv eller en skraldespand. Når man som forældre skal lede efter barnets nye, men glemte trøje, kan man nærmest føle sig som en posedame, der roder i en skraldespand. Med tanke på, at det kan være dyrt eller kært tøj, som ufrivilligt er glemt eller tabt af et barn, er der ingen grund til, at det skal behandles som skrald. 

Baggrunden for at bruge de glemte ting som tematisk omdrejningspunkt for en kunstnerisk udsmykning bygger på en interesse for tingenes betydningsbærende elementer og et ønske om at lave et interaktivt og involverende kunstværk. Dertil kan værket være med til at afhjælpe et reelt behov for at opbevare det glemte tøj og have en Lost & Found på skolen og få det tilbage til ejeren. Projektet kan også være med til at sætte fokus på klimakrisen på en kærlig, humoristisk, æstetisk og praktisk måde i hverdagen.

En folkeskole er efterhånden en stor institution, og den har mange funktioner. Det gælder både bygningen, personalet og eleverne. Derfor synes jeg også, at udsmykningen gerne må have et element af funktionalitet. Håbet er, at projektet belyser det vi husker ved at fremhæve det, vi glemmer.  Projektet undersøger vores opfattelse af værdi. Hvordan tillægger vi ting værdi, hvordan taler vi om værdi, og hvordan kan vi rent praktisk og æstetisk tillægge ting værdi i hverdagen, som har en betydning på et højere globalt plan?

I Den Glemte Garderobe arbejder vi med helheden og mængden af det glemte tøj for at fremhæve en holistisk forståelse af bæredygtighed og positive fællesskaber. Man passer på hinandens ting fremfor at fokusere på den enkelte vante, der mangler sin makker.

Værket inviterer til reflektion over vores forbrug og skaber en bevidsthed omkring klimaet og skolens rolle og fællesskabets potentiale. Det at man passer på tingene er et symbol på, at man passer på hinanden. Man viser omsorg og bidrager til fællesskabet. Dette skaber bæredygtighed igennem anerkendende og gensidigt forpligtende fællesskaber i en pædagogisk kontekst.