Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

I det lille lerværksted har Camilla Thorup lavet flere keramiske skulpturer. De skal vises dels på Galleri Specta i København og dels på CLAY Keramikmuseum i Middelfart.

November 2023

Den tid vi lever i lige nu er præget af en stor forandring med storm, tørke, naturbrande og havet, der rejser sig. Det fører til en forvirring blandt mange af os og en stor usikkerhed for, hvad fremtiden bringer. En forvirring, der fører til skiftevis håb og fortvivlelse, og lige der står mine skulpturer og svinger imellem – en følelse af håb og fortvivlelse.

Hybrider/Metamorfoser

På mit ophold på Statens Værksteder for Kunst har jeg lavet nogle hybrider. Blandt andet en kantarel med menneskeben og en lille pige, der vokser torne på. Vi mennesker er jo et resultat af milliarder af års evolution, men den evolutionære proces stopper ikke med os. De her hybrider handler om mennesket, der bliver nødt til at tilpasse sig det omgivende miljø. Så på mit ophold har jeg bl.a. lavet tre menneskebabyer med pels. Verden vil højst sandsynligt forandre sig på måder, som vi slet ikke kan tænke os til. Hvis det fx bliver meget koldt, vil det være godt med en varmende pels på kroppen, og tidligere i menneskets udvikling har vi også haft et mere pelset ydre.

Stillebens fra havets bund – Havets ekko

Jeg har arbejdet på en række keramiske objekter, som forestiller hverdagsobjekter. De ser ud som om, de har opholdt sig under vand i en rum tid, derfor vokser der rur og koraller på dem.

Det er en fortælling om vor tids overforbrug, som belaster planeten, og hvordan nogle af de mange ting, vi forbruger, ender i havet. Plastik har et langt liv, og din barndoms basketball overlever måske dig og har længe haft et nyt liv, hvor den er hus for en rur eller en koral. Alle objekterne er et resultat af en menneskelig aktivitet, ting vi har efterladt, der tilfældigvis har ligget i havet. De er eksemplar på nogle af de talrige spor, vi mennesker sætter på planeten. Måske ender det overforbrug med at føre til vores egen udslettelse. De her hverdagsting, bliver måske fundet af en intelligent livsform, der beboer jorden efter vores tid, hvor de vil blive studeret som artefakter. Som et tilbageblik fra fremtiden på den tid, vi lever i nu. Ligesom når vi i vor tid studerer levn fra fortiden.

Snegle

Snegle forsøges med stor flid bekæmpet og ses som uønskede, ubudne gæster i både enhver velplejet have og på alle landbrugsarealer. Men sneglene er ikke sådan at slå ned. Både legende og foruroligende minder de os om vores egen skrøbelighed. Kunsthistorisk set kender vi sneglene fra de gamle stillebens af blomster og frugter. Hvor overdådige frugtarrangementer er afbilledet; en klase druer hænger ud over kanten på et fad og på en af frugterne har en lille snegl måske sneget sig ind.  En simpel lille snegl, der påminder os om livets forgængelighed og dødens nærvær.