I Formeriet har Marie Jagd arbejdet med det symbolladede vindue. I sine gipsafstøbninger undersøger hun de erindringsrum, der findes omkring Næsseslottet, da det for mere end 30 år siden blev omdannet til det første danske asyl.
Slottet havde stået tomt, indtil den nat 48 iranske flygtninge ankom. Året var 1984, da Næsseslottet i Holte blev omdannet til Danmarks første asyl. Med sine gipsskulpturer undersøger Marie Jagd erindringerne omkring den bygning, hvor en gruppe mennesker på flugt skulle skabe sig et nyt hjem.
Hun har fået fat i et af førstesalens oprindelige vinduer. På ankomstaftenen var det oplyst af stearinlys, og siden har vinduesrammen udgjort en del af den udsigt, asylansøgerne har kunnet se fra deres nye midlertidige hjem.
”Vinduet er et husets øje, en passage og en grænseflade. Det rammer et udsnit af verden ind og og er en del af husets beskyttende mure. Men det er også et billede på længsel og de fremtidsudsigter, en flygtning har i et ukendt land.”
Armerede afstøbninger
Derfor har Marie Jagd arbejdet med vinduet gennem forskellige afstøbninger. Hun har lavet fire silikoneafstøbninger, både af indersidens dybe profiler og ydersidens fladere – hver i en negativ og positiv udgave.
”Jeg kan godt lide de negative aftryk, så det bliver mere abstrakt. Afstøbningerne giver rummet på begge sider af vinduet, så det ikke er vinduet i sig selv, men rummet på yder- og indersiden af det, man ser. Forsøget på at erindre vinduet gennem aftryk i gips, bliver derfor samtidigt en form for tilmuring.”
Selve afstøbningen har Marie lavet ved at påføre vinduesfladerne silikone og herefter bygge en afstivende gipskappe omkring. I silikoneformen har hun siden kunne støbe et tyndt lag gips op ad siderne, og så armeret med lag af sækkelærred vædet i gips. Under de mange armeringslag har hun indsat en jernstang, så de tunge støbninger kan blive hængt op.
Til arbejdet har Marie haft brug for palleløfterne, også når hun til sidst har hejst støbningerne op ad silikoneformen. Herefter skal kanterne skæres til med kniv, høvles og slibes, så de kommer i vatter.
For Marie er det en pointe, at lave afstøbninger af vinduets gennemsigte glas i et materiale, der blokerer synet. På den måde bliver afstøbningen mere en mur, der også ræsonnerer med samtidens mange symbolske mure og konkrete afgrænsninger i asylkrisen.