Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Turboladen arbejder billedkunstner, Anne Haaning, på delelementer til en udstilling i Den Frie Udstillingsbygning med titlen, Half HiddenHaanings arbejde kredser omkring, hvordan historien om kryolitminer og minearbejde påvirker den kollektive bevidsthed i Grønland og Danmark.

På en rejse til en forladt kryolitmine i Ivittuut, Grønland blev Anne Haaning konfronteret med et enormt tomrum som et evigt spejl. Tomrummet i Ivittuut handler ikke bare om den kryolit, der nu mangler, men også om et tab af sprog, historie og identitet som konsekvens af kolonitiden – tre ting, der også er på spil i vor tids globale, digitalt koloniserede virkelighed. Interessant nok har kryolit været en vigtig komponent i den teknologiske udvikling, som har banet vejen for vor tids allestedsnærværende digitale univers.

I sit arbejde fokuserer Haaning på særlige former for usynlige strukturer, som går igen i “mining” og “data-mining”. Stilladsstrukturer f.eks. bliver, trods deres umiddelbare synlighed, på en måde usynlige, fordi de bliver en del af landskabet, ligesom kabler og datacentre. Det, som i stedet bliver synligt, er et immaterielt univers skabt vha. materielle konstruktioner.

På Statens Værksteder eksperimenterer Haaning skulpturelt med forskellige former for aftryk af en “usynlig” struktur. Desuden en større trækonstruktion, der vil være i dialog med en 2-skærms videoinstallation.