Skip to content Skip to footer
Brief info

DK/NO-1989/1990

Spacegirls er en interdisciplinær arkitekturpraksis bestående af Cisse Bomholt (DK) og Elisabeth Gellein (NO), uddannet fra Det Kongelige Akademi for Arkitektur i København.

Deres virke bygger på materialeorienteret grundforskning, der, via tværfaglige samarbejder og eksperimenter med æstetiske udtryk, søger at udvide grænserne for arkitektfaget.

Spacegirls arbejder altid stedsspecifikt og fællesskabsorienteret, med et særligt fokus på proces og materialitet. I samarbejde med byggebranche, kunstnere, forskere og forfattere ønsker de at kaste et kritisk blik på arkitektens rolle i samtiden og udforske en mere følsom tilgang til det at bygge og tænke arkitektur.

Projekter af

Taffel for Perlemor er et 30 meter langt bord udviklet og produceret på Statens Værksteder for Kunst. Taffel for Perlemor skal indgå i årets Wadden Tide – en udendørs udstilling på stranden ved Blåvandshuk.

På Statens Værksteder for Kunst i henholdsvis Huggegården og Metalværkstedet har arkitekt- kunstnergruppen, Spacegirls, udviklet en prototype på et ophængningsbeslag, der skal udgøre en væsentlig æstetisk og konstruktiv del af projektet Gentle Hunting, Heavy Softness i Deep Forest Art Land, Kibæk.