Kunstnerduoen NA: Nellie Park og Astrid Randrup, undersøger kroppens ydre perceptions indre meddelelser. Dvs. hvordan vores indre signaler spejler sig i vores ydre ritualer og visuelle udtryk.
NA’s kunstneriske ærinde omhandler afklædningers og tildækningers bevægelsesmønstre imellem personer og rum. De stiller dermed spørgsmål til deres naturlige vs. en kunstig idé om det ydre og forsøger at afklare, hvornår kroppen forvirres i kulturelle knudepunkter. Performativt arbejdes med to personers indbyrdes dialog, hvor relationen imellem bevægelse, krop og rytmer har betydning for tydninger af begreber som accept, nærvær og ro vs. modvilje, fravær og uro.
Duoens første performance ”Påklædning” blev vist på Astrid Noacks Atelier d. 16. juni 2019 og på Den Frie Udstillingsbygning 21.-24. nov. 2019.