Skip to content Skip to footer
Brief info

Danmark, 1972

Uddannet billedkunstner fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2003. Cathrine har desuden studeret ved Instituto d’Arte, Lorenzo dé Medici i Firenze, 1991-1992 og Vrije Academie Gemak i Den Haag, 1995-1996.

Hun har en lang række soloudstillinger bag sig, senest på Munkeruphus, Martin Asbæk Gallery og Kunstforeningen GL STRAND, mens hun har bidraget til gruppeudstillinger på bl.a. Central St. Martins i London, Nordic Contemporary i Paris og ARKEN i Ishøj.

Cathrine trækker i sine værker på en bred vifte af litterære og kunsthistoriske referencer, fortællinger og mytestof. Materialevalget spænder vidt fra monumentale kul- og blæktegninger, maleri, collage, broderi, keramik og grafik.

Cathrines værker er bl.a. repræsenteret ved Statens Museum for Kunst, Trapholt, Horsens Kunstmuseum og Ny Carlsbergfondet.

Projekter af

Cathrine Raben Davidsen skal på Statens Værksteder arbejde på et udstillingsprojekt med arbejdstitlen The Inkwell i forbindelse med en separatudstilling på Trapholt i 2010. Udstillingen kommer til at omfatte både collager/papirarbejder, unika vaser, træsnit trykt på unikapapir og pentegninger skabt specielt til Trapholt.