Skip to content Skip to sidebar Skip to footer
Næste ansøgningsfrist: 2. november 2020 kl. 24:00

To af Bjørn Poulsens værker på Brandts. Længst til venstre ses værket “Longing for a spacetravel – long thin line”, 2006, 60 x 60 x 1700 cm, plastik og skruer. Ved siden af ses Rivaler I, 2007, 220 x 130 x 120 cm, stål, aluminium, nitter. Foto: Julie Damgaard.

Læs om Bjørn Poulsen på SVK her.

Det er et interessant bekendtskab, der dokumenteres med udstillingen “Longing to be in the same world” på Brandts i Odense. Maleren Anette Harboe Flensburg og billedhuggeren Bjørn Poulsen har sammen præsteret en udstilling, der viser, hvordan maleriet og skulpturen på fornemste vis kan supplere hinanden, når dialogen omkring rummet står i centrum.

Skulptur udført på metalværkstedet

Billedhuggeren Bjørn Poulsen har udført flere skulpturer på Statens Værksteder. Senest skulpturen “Rivaler I”, der er fremstillet af stål, aluminium og nitter i metalværkstedet . Størrelsen på 2,2 x 1,3 x 1,2 m og de mange klip og buk undervejs krævede luft omkring skulpturen i udførelsesfasen.

Det store installatoriske værk er bygget sammen af metalvaske, gryder, fade og lignende, der er popnittet og skruet sammen til en hermetisk fortættet struktur. Til fremstillingen har billedhuggeren anvendt maskiner som plasmaskærer, trykluftpopnittemaskine og båndsliber.’

Alt i alt kommer skupturen til at fremstå som en udforskning af nye teknikker, hvor kunstneren undervejs i processen har fundet frem til, hvilke maskiner og teknikker der var hensigtsmæssige at bruge, og hvilke der ikke var i forhold til at nå frem til værkets endelige udtryk.

Læs mere om projektet her.

—-

Fakta

Bjørn Poulsen er født i 1959 og uddannet fra Billedskolen på Lolland 1979-1981 og på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1981-1988.

Udstillingen “Longing to be in the same world” kan ses frem til d. 20. april på Brandts, Brandts Torv 1, 5000 Odense C. Læs mere på www.brandts.dk

Latest News From the Workshops

Deadlines / events / articles

Subscribe to Newsletter