Skip to content Skip to footer
Næste ansøgningsfrist: 6. maj 2024 kl. 24:00

Tulipanløg, finanskriser og gipsvaser

Et billede af vasen, som den ser ud på computerskærmen.

Seks timer. Så lang tid tager det, før en kasse med gipsstøv er omskabt til en sprød, hvid vase, som billedkunstner Jacob Dahl Jürgensen forsigtigt kan lempe ud af den grå 3D printer. På de seks timer har maskinen møjsommeligt lagt millimeter efter millimeter af gips ovenpå hinanden, til der til sidst er en ca. 25 cm høj vase med et skarpt, grafisk omrids og et fint furemønster på siderne, hvor printerhovedet har lagt gipsen på. 

Af Kirstine Autzen

 

img1516381
Jacob Dahl Jürgensen gør klar til at tage den tredje vase, han har produceret i denne omgang, op af maskinen.  

”Det minder lidt om arkæologi, det her”, Siger Jacob, idet han med største forsigtighed børster det overskydende gipsstøv til siden, og afdækker vasen nede i printerens output-rum. ”Man er nødt til at være meget forsigtig, formen er temmelig skrøbelig, og det er svært at vurdere, hvor meget man kan støde til den, før noget knækker af”.

Nede i maskinen ligger en af fire gipsvaser, som Jacob Dahl Jürgensen har lavet på SVK. Først kan man ikke se den nede i støvet, så børster Jacob forsigtigt gipsstøv væk, og frem kommer vasen. Meget forsigtigt løfter han den til sidst op af printerkammeret, og hælder restgips ud af vasen. Nu skal den blæses helt ren, sprayes med vand og bages i den lille ovn, som står ved siden af papirmodeller af vaseformer.

img1519381

Forud for printerens arbejde ligger først en researchfase, hvor Jacob har brugt fotografier af vaser fra 1600-tallet, bearbejdet billederne i computeren og derefter skabt et dokument, som printeren kan tolke og printe i 3D.

Tulipankrakket – den første finansielle boble
Historien om, hvorfor det netop er disse vaser, Jacob Dahl Jürgensen printer, tager sit udgangspunkt et helt andet sted. I Holland i 1636-37 bristede den første af en række økonomiske bobler, det såkaldte Tulipan-krak, som på mange måder ligner nogle af de økonomiske krak, som vi kender i nutidens finansielle landskab.

Tulipankrakket startede med fascinationen af især flerfarvede tulipaner. Disse smukke, eksotiske blomster handledes som løg i perioden fra 1500 og frem, og Jacob Dahl Jürgensen fortæller i 3D-værkstedet om ligheden mellem tulipanløg og nutidens værdipapirer. I 1636 kunne et enkelt tulipanløg opnå en handelsværdi, som svarede til ti årslønninger for en dygtig håndværker.

381px-semperaugustustulip17thcentury
Et udsnit af en akvarel af ‘Semper Augustus’, den mest eftertragtede af tulipanerne under tulipanmanien. (Billedkilde: Wikimedia)

Fascinationen af tulipanerne blev en mani, og det irrationelle i blomsterløg som handelsvare blev da også skræmmende tydeligt, da det viste sig, at dets mest attraktive træk – kronbladenes flammelignende mønster – skyldtes en virus i løget, som gjorde det ustabilt og dybest set uegnet til plantning. Væk var tulipanløgets værdi som investeringsobjekt, og tilbage stod ruinerede rigmænd. En historie, som på mange måder har paralleller til IT-boblen, som brast omkring starten af 00’erne: En handelsvare skrues så højt op i pris, at når markedet destabiliseres, synker solide formuer i grus.

Oversættelser
Vaserne har deres egen kringlede historie. Det er hollandske kopier af kinesiske vaser, som senere blev så populære, at man i Kina begyndte selv at kopiere kopierne til eksport til Europa. Vaserne bliver på den måde et analogt billede på den måde, digitale produkter fungerer på idag, som billedlige fortolkninger af digital kode.

Jacob Dahl Jürgensen arbejder i flere af sine projekter med denne oversættelse. Det kan være oversættelsen fra en abstrakt værdi til en konkret, sådan som aktiemarkedet er bygget op af værdipapirer, som i sidste ende er med til at sætte aftensmad på bordet i familier rundt omkring, men det gælder også oversættelsen af et billede fra et medie til et andet.

Computerens 0 og 1-taller kan vi ikke opfatte som noget meningsfyldt. Først når de fortolkes som et digitalt fotografi eller et 3D print, kan vi begynde at sætte betydning på. Det var efter i en periode at have arbejdet med at flytte rundt på 0 og 1-taller i koden til et digitalt billede, at Jacob fik ideen til at prøve at forvrænge et digitalt objekt i tre dimensioner også.

img1645381
Over alt på vasen sidder helt fint gipsstøv, som børstes af med en pensel. Herefter blæses vasen helt ren i en særlig boks.

Gipsvasernes form er ekstruderet – eller trukket ud – af omridsene af vaserne i fotografierne, så billedet af vasen får en ny fysisk fylde. Fotografierne af vaserne bliver til nye tre-dimensionelle objekter.

”I øjeblikket er jeg fx meget interesseret i digital teknologi, semiotik og kapitalismen og i, hvordan disse ting er forbundne. Værkerne kan måske delvist ses som en slags fortætninger af de mere generelle tanker og interesser. De indeholder på samme tid den flade, billedlige repræsentation og har fysisk form på samme tid.”

 

img1655381
De to første vaser, Jacob har lavet under opholdet i 2012.

Moderne teknik til historiske vaser
For at komme i gang med 3D-print måtte Jacob lære sig at bruge 3D computerprogrammet Rhino. Men også gipsens egenskaber og printerens muligheder har været styrende for processen. Hvor tykke skal siderne være? Hvor store objekter kan printeren lave? Hvordan får man den lidt skrøbelige form ud af maskinen, uden at den går itu? Det betød, at projektet forandredes undervejs:

img1658381
Skitser.

“Jeg startede med en ide om at manipulere nogle genstande på én måde, men endte med at forvrænge dem på en hel anden måde. For så vidt er resultatet idémæssigt ikke så langt fra udgangspunktet, men æstetisk tog projektet en ny drejning undervejs. Oprindeligt havde jeg forestillet mig objekterne som meget formløse, men de endt med på en måde at være det modsatte, altså meget stramme og reducerede.”

Undervejs tænker han over forholdet mellem idéen og materialet. Han siger:

”Idéen er vel nok det vigtigste, men materialet, og det vil sige mediet, er jo det eneste, som kan kommunikere ideen. Uden materialet, intet værk. Derfor interesserer jeg mig meget for materialet og mediet. Og faktisk så handler flere af de ting jeg arbejder med i øjeblikket netop om den problemstilling. Altså, at selvom fx digital teknologi, og måden hvorpå vi bruger den, er meget abstrakt, så har det alligevel nogle meget konkrete betydninger.

img1664381
Skitser og research.

Finanskrisen er faktisk et eksempel her: det som udløste krisen var brugen af nogle komplekse ’finansielle instrumenter’, altså nogle meget abstrakter koncepter, men da boblen brast, havde det nogle konsekvenser, som vi alle sammen har kunnet mærke på en meget konkret måde.

Vaserne er et godt eksempel, fordi det handler om at lave nogle genstande, som både er abstrakte og konkrete. De er både billeder, altså repræsentationer af noget andet, og samtidigt konkrete, fysiske objekter, som så at sige blot er sig selv. Et 3D udskrift er for så vidt bare et digitalt billede, en beskrivelse af ren overflade, som paradoksalt nok får en fysisk krop igennem sin tilblivelsesproces.”

Vaserne kan ses på det nye udstillingssted Shanaynay i Paris til juli, og fotografier af dem indgår i publikationen XOXO, som er kurateret af Goldsmiths kuratorlinje som del af deres MA-afgangsprojekt.

img1649381

Om kunstneren 
Jacob Dahl Jürgensen er født i 1975 og arbejder med forskellige medier: Installation, skulptur og grafik, og han er for nylig begyndt også at arbejde med video og film. I sine arbejder undersøger han sprog, repræsentationsformer og betydningsdannelse i forhold til de teknologiske paradigmeskift, som finder sted omkring os. Han er uddannet på Goldsmiths College, London.

> Artefacts, 2011
> www.jacob-dahl-jurgensen.com