Skip to content Skip to sidebar Skip to footer

Til artist talks på SVK er der mulighed for at se nærmere på modeller, tests og skitsematerialer. Her er det Kalle Jørgensen og Kristine Sundahl, der demonstrerer en model.

De fleste københavnere har nydt synet af egern, som springer op af træstammerne i byens parker, og en sommeraften fået øje på flagermus mellem husblokkene. Men de færreste spekulerer måske over dyrenes artsdiversitet og trivsel i de urbane dyrebestande.

Af Kirstine Autzen
December 2012

Det tænker arkitekterne Kristine Sundahl og Kalle Jørgensen temmeligt meget på for tiden. De arbejder på projektet ”Vilde tiltag i byen”, under vejledning af Naturhistorisk Museum. Projektet skal bl.a. give nye huse til byens mange utæmmede dyr og samtidig øge de menneskelige byboeres bevidsthed om dyrelivet imellem husene. Den 29. november inviterede de to indenfor til artist talk på Træværkstedet på SVK.

I værkstedet ligger materialeprøver, modeller og papirkopier af visualiseringer. På en collage rejser der sig et mørkt tårn mod en tusmørkehimmel. Kalle forklarer:

”Vi lavede det her hus til flagermus, som blev præmieret i Naturhistorisk Museums idékonkurrence i 2009. Det var en del af konkurrencen, der handlede om museets udstillingsdel. Med det afsæt har vi fået et legat fra Statens kunstfond til at udforske arkitektur til vilde dyr”.

Microsoft Word - Ansøgningsskema+SVK+2011
Collage af flagermustårnet fra idékonkurrencen for Naturhistorisk Museum.

Kristine, Kalles makker siden 2007, uddyber: ”I projektet er der også en egernpassage, som ikke var en del af idékonkurrencen. Den er kommet til som en del af det legat, vi har fået. Københavns Kommune har skitseret nogle forskellige tiltag, de godt kunne tænke sig, og det er desuden et emne, biologer taler meget om; hvordan man får egernbestande til at udvikle sig”, Fortæller Kristine i Træværkstedet, mens hun peger på en konstruktion af lange, smalle træstykker flettet sammen til et rør.

egernbro381
Collage af egernpassage fra idékonkurrencen.

At sætte form på et dyr
Kalle og Kristine betragter deres flagermusetårn og faunapassager som fortolkninger af de dyr, de retter sig mod; tårnet til flagermusene er designet både med tanke på dyrenes boligbehov – men også med en æstetisk skelen til dyrenes kulturelle betydninger. Tårnets beklædning af kløvede spån har smalle hulrum mellem træstykkerne, hvor flagermusene kan putte sig. Men de tjener også en æstetisk funktion i deres næsten gotiske stemning:

”Vi har valgt et overordnet udtryk, som har meget at gøre med vores opfattelse af flagermus; myter og eventyr, følelser, vi har for flagermus, og som vi også synes, har været vigtige at få med. Det tager vi med os til de andre projekter vi laver – at det er meget fortællende arkitektur”, siger Kristine Sundahl.

Foran dem står en stor træmodel med en åben konstruktion, og ved siden af en fint detaljeret model af flagermustårnet. De forskellige modeller skal styrke designprocessen og hjælpe med at holde overblikket. Kalle løfter og drejer den store træmodel, så strukturen bliver tydelig set nedefra:

”Vi har lavet en model af tagkonstruktionen, for den er forholdsvis kompleks, når man sidder med den på computeren. Når man ser den ovenfra, kan man godt se, at der er et system. Men når man ser den, som man ofte gør, sådan lidt skråt fra, så er det meget godt at have en model”, forklarer han og uddyber:

”Grunden til, at vi har brugt den runde spiral er, at der uanset orientering altid vil være et sted med sol og skygge – den er meget demokratisk på den måde – og spiralen ændrer sig hele vejen op. Selvom det virker som en ensartet overflade, vil den være meget varieret”.

Tårnet skal beklædes med samme type spån, som man bruger til stavkirker. ”Spånene er klassiske spån, som er kløvede, så fibrene stadig er intakte. Hvis de er savede, skal de behandles, for at de ikke mugner. Desuden er de super tynde, så de tørrer hurtigt op, der står ikke vand på dem”, Kalle rækker en prøve frem og fortæller, at træet transporteres til Norge, hvor det kløves – og derefter kommer tilbage til Danmark.

img3139381

img3138381
Fra værkstedet, 2012.

Sød musik blandt byens egern
Også byens egern vil kunne glæde sig til at få et større spillerum i byen. De har det ellers godt i parkerne, men de kan ikke færdes imellem de forskellige grønne områder på grund af trafikken. Det giver problemer med artsdiversiteten, når byens egern kun kan gå på date med egern fra samme park, som de selv bor i. Så til de rødbrune byboere gælder det for Kalle og Kristine om at lave broer mellem de grønne områder. Broer, som vil imødekomme egerns behov for flugtmulighed og skjul.

”Vi har lavet en faunabro, der også fungerer som en espalier. Faunabroen skal være tryg, der skal være ly inden i, men man skal også kunne kravle oven på den. Den er lavet med inspiration fra en redekasse, og så er den videreudviklet og mangedoblet”, forklarer Kalle. I loftet hænger flere meter af de flettede trærør, og han fortsætter:

”Man skal nok køre nogle kabler igennem, men det tørrer meget godt op, og derfor holder det ret godt. Vi havde tænkt, at vi skulle have nogle stålbånd ind i konstruktionen, men de var svære at få i den størrelse, så derfor besluttede vi os for at holde os til træet. Det var et valg, vi var nødt til at tage af hensyn til tid. Vi havde også tænkt os, der skulle noget armeret stof igennem, men det så slapt ud.”

Fra-talk-1_381
Artist talk i Træværkstedet.

Æstetikken som formidler
Til artist talken er der snak om alle dele af arbejdsprocessen; dyrene, materialerne og samspillet mellem arkitektur og dyr. Til spørgsmålet om, hvad arkitekter kan bidrage med i formidlingen af byernes dyreliv, svarer Kalle Jørgensen:

”Design er godt til formidling; man kan gå forbi mange træer, men hvis man ser noget, der specifikt er til et egern, tænker man mere over det liv, der findes der”.

Succeskriterierne for de vilde tiltag er naturligvis at dyrene tager faciliteterne i brug. Men derudover er formidlingen om dyrenes tilstedeværelse i byen også et vigtigt. Her kommer den æstetiske formgivningsproces i spil:

”Det er æstetikken, der skal være formidlende. Det er det, der vækker opmærksomhed. Det handler om at få det pragmatiske og det æstetiske til at følges ad”, slår Kristine Sundahl fast.

Fremtidsplaner
Det er tydeligt at se i værkstedet, at dyretemaet har godt fat i de to arbejdende på Træværkstedet. Bag materialeprøver og modeller findes nye tegninger med avancerede designs til fugle. De har fået øjnene op for et potentiale, både når det gælder designs direkte til dyr, men også i deres arkitektur til mennesker:

”Det at samle træ med popnitter og bøje det med damp er detaljer, som vi kan tage med videre i vores arbejde”, konkluderer Kalle med en hånd på de små samlinger på egernpassagen.

“Og vi kunne godt tænke os fremover at kunne integrere nogle elementer til dyr i arkitektur til mennesker. Det kunne være en interessant vinkel at have på”, siger Kristine og afrunder med tanker om, hvordan en videreudvikling af projektet kunne tage sig ud:

”Det kunne være sjovt at foretage nogle flere materialeeksperimenter. Det kunne være interessant at se nogle flere snoninger sammen i et langt forløb, måske kunne der komme forgreninger. Nu er de lavet som moduler, for de er jo svære at transportere, hvis det er sådan et langt forløb. Det skal vi arbejde mere med; hvordan vi får dem samlet”.

I den sidste ende er det flagermusene, der bestemmer, om opgaven er løst. Hvorvidt dyrene flytter ind eller ej er stadig et åbent spørgsmål. Med et skævt sideblik og et smil fortæller de to arkitekter endog, at man måske kan flytte en sovende koloni flagermus ind i tårnet – og så håbe, at de bliver der, når de vågner.

DSC_0982_381
Kalle demonstrerer det lille hulrum mellem spånene, hvor flagermusene forventes at ville putte sig ind.

Om kunstnerne
Jørgensen og Sundahl har i syv år samarbejdet om udstillinger, konkurrencer og teoretiske projekter. I 2009 modtog de Akademisk Arkitektforenings pris Årets Arne for udstillingsprojektet “Under Opførelse”. Samme år blev “Flagermusetårn til SNM” præmieret med et indkøb i idékonkurrencen for Statens Naturhistoriske Museum.

Projektet ”Vilde tiltag i byen” er støttet af Statens Kunstfond. Artiklen er skrevet med supplerende interviewmateriale.

Fakta
Flagermusetårnet på tegningerne er 12 meter højt, altså lidt mindre en træerne i Botanisk Have. Det er tanken, at det også skal rumme et interface, hvorpå man kan følge med i livet i tårnet.

Latest News From the Workshops

Deadlines / events / articles

Subscribe to Newsletter