Skip to content Skip to footer

Anne Rommes “Saturated Porosity – freestanding screen”, da den var udstillet i Normann Copenhagens butik på Østerbro.

Siden Anne Romme blev kåret som vinder af Time to design – new talent award 2008 i august, har hun arbejdet intensivt på at realisere sin skulpturelle skærm ”Saturated Porosity – freestanding screen” på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk. Ultimo nov. sluttede hendes arbejdsophold på Gl. Dok, og dagen før udstillingsåbning hos Normann Copenhagen tog hun en pause fra maskinerne på træværkstedet for at samle op på projektets forløb, prisens betydning, egne planer for fremtiden og gode råd til kommende ansøgere til Time to design – new talent award.

 

Nu hvor du er ved at være ved vejs ende med dit vinderprojekt, hvordan vil du så beskrive betydningen af prisen for dig?

”Kæmpe stor. Normalt laver man alle mulige ting ved siden af, men den ro, det har givet at arbejde på Statens Værksteder, det har virkelig haft stor betydning. Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: det her med at være i et miljø, hvor man er omgivet af mennesker, som også brænder for det, de laver – kombineret med virkelig dygtige konsulenter og fantastiske værksteder – det er helt uvurderligt.”

 

Ville du have realiseret dit projekt på anden måde, hvis prisen ikke var tilfaldet dig?

”Nej, det ville jeg slet ikke. Jeg kunne sikkert have lavet et andet projekt et andet sted, men det her projekt er blevet til i et tæt samarbejde med f.eks. Ingvar Rønne, som er værkstedsleder på træværkstedet. Resultatet er blevet noget særligt, fordi jeg har gået sammen med ham, som har den store viden om træ. Det er en nordisk træsort, vi har brugt, og det er lavet med de maskiner, der er på værkstedet her og den skala, jeg kunne lave det i inden for de tre måneder, arbejdsopholdet har varet. Jeg synes, at projektet er blevet til som et resultat af hele processen – alle elementerne er gået op i en højere enhed.”

 

Hvad forventer du dig af det at skulle udstille dit projekt offentligt?

”For det første er jeg spændt på at se skærmen i et stort rum, hvor man kan komme på afstand af den. Jeg er også spændt på at se, om lyset bliver, som jeg håber på, når det falder på den, og der er mennesker, der bevæger sig rundt om den. Desuden kan jeg rigtig godt lide den der umiddelbare respons, man får fra en masse mennesker. Både fra kollegaer og folk, som er professionelle inden for mit eget fag, men også bare mennesker, som ser mit arbejde og helt spontant udbryder et eller andet, der fortæller, hvad det minder dem om. Det har jeg slet ikke prøvet med sådan et stort projekt før, så jeg håber da, at der kommer til at være nogle spændende reaktioner på det. Noget som jeg ikke selv kunne se i det eller noget, som jeg håber, at der er nogen, der kan se. Men det vil jo vise sig.”

 

Har du allerede fået noget respons ift. dit projekt, som du kan tage med dig videre?

”Jeg synes hele vejen igennem, at folk har været gode til at kommentere og fortælle, hvad det minder dem om, og hvordan man kunne gøre noget på en anden måde. Lige fra den første dag, hvor jeg fik prisen overrakt, har der været mennesker, som er kommet med gode forslag og også kommentarer, som har vist, at jeg måske var på vej i den rigtige retning med det, jeg selv havde tænkt. Tre måneder er et forholdsvist begrænset forløb, så der er mange af de forslag, jeg ikke har kunne bruge lige nu, men som jeg tror, jeg vil kunne bruge i det næste projekt. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at lave det her projekt igen på en eller anden måde. Det kommer ikke til at se ud på samme måde, men det er jo på en måde altid det samme projekt, som man prøver igen og igen – man prøver at komme tættere på og fange en hel masse. Jeg tror, at der er nogle af de kommentarer, der har lagret sig, som jeg vil kunne bruge næste gang.”

 

Hvad er dine planer nu?

” Jeg skal tilbage og undervise (Anne Romme underviser på the Cooper Union School of Architecture i USA, red.). De har været søde at give mig tre måneders pause fra et undervisningsjob, som jeg ellers lige havde skrevet kontrakt på, da jeg fik prisen. Jeg glæder mig til at komme tilbage og undervise, men hvad der skal ske ellers – altså hvilket projekt jeg skal i gang med næste gang – det er jeg ikke helt sikker på endnu. Jeg har nogle ideer, men jeg tror lige, jeg skal puste ud først og så se, hvad jeg skal kaste mig over. Jeg kan slet ikke forestille mig at sidde foran computeren lige nu, men det er jo også det, som er så spændende ved mit fag. Jeg kan faktisk godt lide begge dele, både der hvor man lukker sig helt inde på loftskammeret og sidder foran computeren – hvor der er kun en selv og computeren og ens egne små spæde ideer, der skal blive til noget – og så den anden ende, hvor der virkelig bare skal produceres noget. Så jeg glæder mig da også til at komme tilbage til ’tegnebordet’.”

 

Har du nogen gode råd til fremtidige aspiranter til Time to design – new talent award?

”Jeg tror, at det er en god ide ikke at lægge sig for meget fast på et produkt, når man søger. Jeg tror, det er bedre at have en stærk ide og så nogle forestillinger om, hvad det skal blive til. For mig har det været meget spændende at være så åben over for input. Det sker jo noget over tre måneder. Man når faktisk at få tænkt og afprøvet nogle ting, og det bliver en del af projektet som helhed Man skal passe på, at man ikke gør det til en færdig pakke allerede til at begynde med – en pakke, der bare skal produceres. Jeg tænker mere på mit projekt som en prototype, eller en afprøvning, end et egentlig færdigt produkt. Det er en gave at få tre måneder til virkelig at tænke sig om og bruge sin fantasi og sine kreative evner. Så det vil nok være det bedste råd, jeg kan give.”